[Logo]

CITRONIK - Forum for Citroën-interesserede
  [Search] Search   [Recent Topics] Recent Topics   [Hottest Topics] Hottest Topics   [Members]  Member Listing   [Groups] Back to home page 
[Register] Register / 
[Login] Login 
Messages posted by: Brumme
Forum Index » Profile for Brumme » Messages posted by Brumme
Author Message
Hej igen,

Så er kampen slut (ØV!, selvom jeg kun er "indvandrer" holdt jeg altså med Danmark og synes de havde fortjent en sejr.) Back to topic.

Har lige været ude og måle på generatoren (den svingede fra -0,5 op til 2 eller 3, så åbenbart ikke den skarpeste kniv i skuffen).

Men ved at pille lidt ved stikket til den tynde ledning, fik jeg den op på 14,3 ! Sandsynligvis en eller anden form for dårlig kontakt der.

Så var det plan B: Generator ud, stik/kulholder ud, overføre kulholder fra gammel generator (hvor dioderne åbenbart holder ferie) og voila !! Nydelig konstant strøm af 14.3 - 14.4 volt både på generator og batteri !!

Igen en hurtig løsning på et træls problem.

Tak, Meharidude !

P.S. Jeg skulle hilse fra Charlie. Hun er meget glad.

Hilsen,
Birgir

Hej,

Og tusind tak for vejledningen.

I bliver ved med at imponere med jeres hurtige og gode råd.

Jeg kigger på det lidt senere, har travlt med at se Danmark BANKE Kroatien i håndbold! (Selvom det måske er Kroaterne der har hammeren i øjeblikket)

Hilsen,
Birgir
Kan de vise mænd her på forummet ikke oplyse mig om en ting

Jeg har lidt problemer med strøm/opladning. Det viser sig ved at trods ny (brugt) generator, nyt batteri og et helt nyt ledningsnet med gode kabelskoforbindelser og varmekrymp ved alle ender, kan min lille Charlie ikke generere strøm nok.

Spændingsmåleren i instrumentbrættet når lige i øverste kant af det første røde felt, og hver gang jeg tænder noget, f.eks. vinduesviskere, forlygter, bremselys (hvilket jo er nødvendigt en gang imellem) eller andet falder spændingen yderligere. Jeg synes jeg har skiftet det hele, undtaget den lille spændingsregulator der sidder ved/under batteriet. Kan den virkelig være skyld i problemet ?

Jeg har forsøgt at måle spændingen fra generatoren for at være sikker på at den lader det den skal, men kan helt ærligt talt ikke finde ud af at justere min billige multimeter til opgaven. Batteiet afgiver 12,5 volt (Det kunne jeg trods alt måle).

Nogen bud på hvad problemet skyldes ? (Måske nogen har prøvet det før?)

På forhånd tak,

Hilsen,
Birgir
Så at nogen nævnte at der planlægges en Islandstur i 2008 !

Kunne vildt godt tænke mig at være med på sådan en, men er det ikke "sindsygt" dyrt at transportere vore "kære små "derover ?
Har lige forsøgt at finde en pris på Smyril Lines hjemmeside, men det ser ikke ud til at være muligt.

Når den forhindring er overstået, ved jeg at turen, ligemeget hvor den går hen på Island, bliver vidunderlig. (Kommer selv fra klippeøen og har rejst meget rundt deroppe, blandt andet i min fars Willys Jeep fra 1942 med hjemmelavet trækarosseri, men aldrig før i en 2CV).

Dejlige billeder på de tidligere links. Det skal dog bemærkes at ikke alle veje på Island er grusveje hvor der skal krydser floder. Men de er afgjort de sjoveste !

Glæder mig til at finde ud af mere om turplanen....

Hilsen,
Birgir
Langå
Hej igen,

...og tusind tak til alle for den hurtige reaktion på mit nødopkald.

Bilen er hentet hjem (uden yderligere skader) i garagen og står nu uden forskærm og hjul, klar til nærmere inspektion. Det ser ud til at den forreste lyddæmper ikke kun har fået et hul, men er blevet skubbet tilbage et par cm. Det er dog kun fordi den er hoppet ud af beslaget,
så det kan man hurtigt rette op på.

Jeg har faktisk allerede boret igennem resterne af den sidste bolt,
og mangler "kun" at fjerne resterne, kigger på det i morgen tidlig.

Hvis jeg ellers kan finde friske batterier til kameraet, kommer der måske nogle billeder i morgen formiddag.

Indtil da, igen, tak for hurtig hjælp og gode råd.

Venlig hilsen,

Birgir Birgisson
Langå
Hej igen,

Jo, det er afgjort en "fejl40" (hvilket selvfølgelig er meget pinligt, men ikke desto mindre sandt)

De 5 af boltene er rystet løse, så gevindene ser ikke ud til at have lidt overlast. Regner derfor med at kunne skrue nye bolte direkte i.

Den sidste bliver en udfordring. Her ser det ud til at bolten er revet over, så mon ikke der skal skilles en del ad for at kunne fjerne den.

Mere senere.

Venlig hilsen.
Hej alle sammen,

Efter at have pisket rundt i juleferien og starten af det nye år, vil Charlie ikke mere. Den har besluttet at nu er det nok !

Trods diverse børnesygdomme efter istandsættelsen, har den trofast transporteret både julegaver, nytårsbraget og den efterfølgende obligatoriske oprydning land og rige rundt. Men et lille læs gasbetonblokke på traileren og en lidt for stejl bakke med indbygget sving,har nu revet den venstre trækaksel løs fra gearkassen og alle boltene, undtagen en, er væk !!

Heldigvis er der ingen anden skade sket, undtaget et lille hul på den forreste lyddæmper, sem nemt kan repareres med Holt´s Gungum. Og jo, så er den lille plade der lægges mellem trækakslen og gearkassen ret sørgelig at se på.

Sådan noget sker selvfølgelig ikke uden lidt forudgående varsel i form af "lidt" rysten og lyde, men hvad gør man, midt om natten, uden telefon eller værktøj og langt ude på landet ? (Jeg forsøgte at komme lidt tættere på den nærmeste by, det lykkedes heldigvis. Men jeg måtte midlertidigt efterlade Charlie på slagmarken.)

DERFOR, vil jeg lige høre om der er nogen der har sådan nogle bolte liggende, som de ikke skal bruge lige foreløbig, og som de kunne tænke sig at smide i en kuvert og sende til mig ved første lejlighed ? Kunne det tænkes at der var 6-7 stk ? Så skal jeg nok give en bajer når lejligheden byder sig...

Det er nemlig ret svært at undvære Charlie.
Vi savner hende.
Meget.

På forhånd tak for hjælpen..

Hvis ovennævnte ´ladefund´ har interesse for nogen, kig forbi Ebay.co.uk

(Prisen er godt nok i nærheden af 1200 GBP, men den ser da godt ud....)
Som nogen tidligere har nævnt, gaffatape.

Har selv brugt det med nogenlunde tilfredsstillende resultat, da hullerne omkring sidebeslagene på kalechen blev utiddigt udvidet.

Borede nitterne ud, lagde lidt gaffa ud over hullerne og satte beslaget på igen med nogle korte skruer med bredt hoved. Det holdt fint indtil jeg kunne (læses= fik bevilliget finanser til) at skifte kalechen ud.

...Men er det ikke i virkeligheden bare en avanceret udgave af "den kinesiske vandtortur" vi ser her ? Måske står Putin bag det hele ? Har du fornærmet nogen i Kreml ?
Jo, helt enig.

Hjulene skal have en overhaling, når tiden er til det i starten af det nye år.

Men jeg er bange for at det bliver noget bøvl, fordi de er noget rustne indvendigt, der hvor selve midterpladen møder den valsede ring (Kan man overhovedet forstå den sætning?)

Har forestillet mig en ordentlig omgang motorrens, efterfulgt af en gevældig skrubben med stålbørste, en let sandblæsning af overfladen og så en omgang grundmaling inden den rigtige grå bliver lagt på.

Er der nogen der har erfaring med at lukke slidserne mellem pladerne (indvendigt i fælgen) ? Måske med en svejseklat (Ved godt det ser sjusket ud, men skidtet skal for f... da holde).
Tak for kommentaren,

Jeg skal dog for god ordens skyld skynde mig at tilføje at pladearbejdet kan jeg ikke tage æren for. Det har de lavet hos 2CV-experten i Skanderborg imens jeg var på sommerferie. Men jeg skal nok give kommentaren videre.
Sidste del:

(Venter på bedre vejr for at tage ordentlige billeder)



Mangler lidt kosmetisk for at være 100% klar



Det er selvfølgelig er kriminelt stilbrud ikke at have skiftet kofangerene ud endnu, men det må vente til en gang i foråret. Forskærmene er heller ikke for gode, så det varer nok ikke længe indtil de også skiftes.

Håber I nyder billederne, kommentarer og gode råd er altid velkomne...
Og så det sjove:

Smukt syn


Alt er renoveret og repareret


Det færdige produkt


Notér kvaliteten af reparationen (Hyldeknægt og strips))


Og om lidt kommer sidste del..
Og vi fortsætter:

Der er mere plads i en Ford Transit end Tåjoda Hiace



Klar til sprøjtekabinen




Bundramme renoveret (Og jo, den er NOGE lav!!)



Læg især mærke til affaldet i traileren (JA, DET ER EN FERRARI!) Man har vel sine prioriteter på det rene


Lidt flere:

Transport.jpg (På vej til \"rustrensning\")

Forum kode:


Forum kode (klikbart thumbnail):


Venstre_bagsk_rm_Efter.jpg (Rusten er væk !)

Forum kode:


Forum kode (klikbart thumbnail):



Gulv.jpg (Gulv uden huller !!)

Forum kode:


Forum kode (klikbart thumbnail):



Bagagerum_Efter.jpg (Klar til at slibe.. og slibe... og slibe....)

Forum kode:


Forum kode (klikbart thumbnail):


... og der kommer flere endnu om lidt.
 
Forum Index » Profile for Brumme » Messages posted by Brumme
Go to:   
Powered by JForum 2.1.8 © JForum Team
hit counter