[Logo]

CITRONIK - Forum for Citroën-interesserede
  [Search] Search   [Recent Topics] Recent Topics   [Hottest Topics] Hottest Topics   [Members]  Member Listing   [Groups] Back to home page 
[Register] Register / 
[Login] Login 
Messages posted by: René Locht
Forum Index » Profile for René Locht » Messages posted by René Locht
Author Message
Er det muligt at renovere en C5 I, 2004 bremsekaliber med nye pakninger? Det er både billigere og noget fråds at bare sætte en ny på. I "gamle" dage reparerede vi dem altid.
Hvis ja, hvor kan man få dem?
Palhan
Tak for dit forslag, men nu er du lidt off-topic. Du har selv tidligere nævnt luftaffjedring og jeg har argumenteret at den stive compoundaksel ikke kan tøjles af de bløde fjedre og støddæmpere.

Min oprindelige fantasi var at de forreste fjederben OGSÅ kunne skiftes og bagvognen evt. ombygges så der kunne fås gasaffjedring på hele vognen med de muligheder der ligger i at justere på gastryk, niveauregulering osv., compoundaksel kan jeg ikke modificere! (ja, det var en fantasi).
Luft og støddæmpere ændrer ikke meget på det, og ophænget bagpå er ikke det samme efter hvad jeg kan se på billeder.

Hårdere bagfjedre og tilsvarende støddæmpere kan måske holde den stive compoundaksel bedre i skak, det er ihvertfald en mulighed der er værd at afprøve, måske endda med nye forreste fjederben fra samme producent?
TGE
Hvor har du købt stumperne henne?
Bor du i nærheden af Ishøj?, det kunne være rart at prøve hvordan din bil kører hvis det var muligt.

Palhan
Hvad er en C4 B2?

Et firma i Albertslund, Preben Egelund, sørger for beregninger og får bl.a. HotRods godkendt.

Iøvrigt tak til alle der ville lege med på ideen.
Hej igen, det er "Idioten" selv
Jeg havde håbet at der var nogen herinde der evt. selv havde prøvet en ombygning af en eller anden slags eller vidste noget om reglerne. Jeg må konkludere at det er "umuligt og svinedyrt, og fabriken skal godkende det" sådan ca.

"Jeg har den overbevisning at problemet bagtil er 2 ting: 1) Støddæmperne er for bløde, den "bunder" nemt over et blødt vejbump og 2) Compoundakslen som fungerer som en kombination af aksel og krængningsstabilisator svarer så hårdt igen at den slappe støddæmper ikke kan stoppe hjulets selvsving.
Jeg har undersøgt om der findes andre evt. justerbare dæmpere, men de findes ikke. " (jeg har ikke kunnet finde dem til denne bil, der er masser af sportsaffjedring til andre Citroener)

For at lige at uddybe problemet, så er affjedring og støddæmpning mere end bare at fjedre lidt op og ned ved kørsel på plan vej. Det er jo også kørsel på dårlig vej eller hen over kloakdæksler der ligger lidt for dybt, samt kørsel om hjørner. Nogle af disse faktorer er modsat rettede, ved drejning og specielt med en høj vogn vil man minimere krængningen med en stiv stabilisator, og her er det ene problem! stabilisatoren er en del af compoundakslen som vrides imellem svingarmene, så man kan ikke engang skifte stabilisatoren som på mange andre biler.

Denne stive stabilisatorfunktion er uønsked når man kører ligeud og det ene hjulpar ryger ned i et hul, der var det bedre at den slet ikke var der, nu er der pludselig "2 fjedre" i funktion, dette gør at hjulet vil tvinges på plads ret voldsomt og i vores tilfælde på denne vogn er støddæmperen sat op til ligeud komfort. Et kloakdæksel føles næsten som at køre over med en lastbil med en gammeldags stiv bagaksel. Her ville en mere passende støddæmper minimere ulemperne, det er slet ikke Porche kørsel der er tale om her.
Seriøst! Jeg kører somme tider i en Kia Carnival van, uden sammenligning iøvrigt, og affjedringsmæssigt er den ligeså komfortabel men klarer sådanne huller klart bedre!!
Det er kun fordi at jeg er så glad for resten af bilen at det er ærgerligt, bagvognen er simpelthen for primitiv (billig) til denne fine bil.

"jeg tror det var 3008, kaldt noget med KYBKE" skrev jeg tidligere.
Er der ikke nogen der er stødt på den? Jeg kan gætte at det nok er KYB som har lavet det men jeg finder heller ikke noget om det på nettet.
Jo,da....fandt den lige her: http://www.scribd.com/doc/18534424/KYB-Dynamic-Roll-Control-Federungstechnik-gewinnt-Peugeot-Citroen-Innovationspreis

Gad vide hvor meget electronik det indebærer, jeg tænker på ratvinkelsensor bremsesensor og gyro, det må jeg undersøge....
Ferdinand
Tak for input.
Ja, sådan har det altid været, spørgsmålet er om det stadig er sådan? Jeg synes at jeg har hørt at der er åbnet noget for "custom built" f.eks. en HotRod, sådan een kan man jo ikke få godkendt af en fabrik.
???
Tak for jeres indlæg
Baggrunden for min skøre tanke er at jeg nu har haft 6 biler med gas og 2 med stålaffjedring, jeg foretrækker gas (allerhelst activa systemet) med det er slet ikke et hobbyprojekt.
Til MadH: Der er ikke niveauregulering på min bil!
Til Palhan: Ang. problem med forskellig platform, hvis du ser på hvordan et McPherson fjederben ser ud på masser af biler, så er det en meget simpel konstruktion og på bade C5 og GC4P står bunden af benet i en cylinderskål som derefter er fastspændt omkring benet med 2 bolte, som sagt har jeg ikke målt på det endnu men der er en god chance for at de 2 fjederben måske har samme dimension her, så det er måske det mindste problem.
Herefter er der toppen som er en stor skål med 3 bolte monteret i toppen af inderskærm, det er en ting som meget let kunne modificeres. Nu ville hjulophænget i princippet være samlet, så er det kun "fjederen", i mit experiment gaskuglen.
Der er på vores Citroen biler både direkte monterede, knækmonterede og med rør/slange monterede gaskugler så pladsmæssigt er det heller ikke noget problem.
Selve hydraulikstationen er nok det der ville tage mest plads op i motorrummet, men det kan nok også løses.

Er der ikke nogen der ved noget om hvad myndighederne siger til en sådan ombygning?

Jeg har faktisk været rundt på nettet, talt med Citroen og talt direkte med Monroe. Jeg har også prøvet at finde ud af hvad det er for et system som Peugeot
, jeg tror det var 3008, kaldt noget med KYBKE?? en form for semiautomatisk støddæmpersystem, men ny kan jeg slet ikke finde det mere.
Jeg har set på Monroe, Koni, Gabriel og som din link nævner Bilstein......men læg mærke til at din link viser et billede af et fjederben selvom der står "REAR" og teksten afslører ikke mere. Hvis du ved mere exakt om der kan fås en variabel dæmper til GC4P så kunne den måske afhjælpe problemet noget.

Jeg ved nogen siger at denne bil har en fin affjedring, men søg på nettet og se at der er andre som synes som jeg.
Som sagt, støddæmperen er for slap og det kunne måske afhjælpes hvis jeg kunne finde en anden....her hjælper luftaffjedringen ingenting da den også har en støddæmper og eftermontering ser også kompliseret ud da, såvidt jeg kan se er en helt anden bagramme.

Ang. koblingen, så tror jeg ikke kalibrering løser problemet. Som du selv ved så kan en bil med en god kobling slet ikke ruske uanset hvordan du forsøget at koble til. Hvorimod en f.eks utæt krumtappakdåse som fedter "en lille smule" vil lave noget klister på belægningen som netop vil give rusk, der er selvfølgelig andre muligheder men jeg tror faktisk at det under alle omstændigheder indebærer en ny kobling, så jeg er stadug interesseret i hvad sådan en reparation indebærer (hvis jeg skal lave det) Der er jo ingen HAYNES manual til min bil..

Jeg hører meget gerne om alle de tanker der er til ovenstående. Dejligt forum
Her kommer så det værste spørgsmål I har hørt længe.
Er der nogen der, i deres vildeste fantasi, har overvejet at ombygge undervognen med dele fra f.eks. en C5, måske endnu mere åndsvagt....Hydraktiv 3+???
Og bortset fra det rent tekniske, er der overhovedet muligheder for at få en sådan bil godkendt? Det har jo altid været svært i DK at få godkendt hjemmebyggede biler.
Baggrunden for min "fantasi" er at, til mig, er denne bil noget nær perfekt, pånær affjedring (specielt bagtil) og koblingsrusk periodisk ( E6G ).

Jeg synes at bilen er smuk (Icareblå med lyst interiør) praktisk og funktionel. Funktionel, tænker jeg ikke kun på plads og antal sæder, men også altmuligt andet som knappers placering, funktion og indbygget logik. Med tiden dukker der flere ting op f.eks. hvis man har sidespejle der kører ned ved bakning og man kører hurtigt baglæns så retter de sig selv op igen til normalstilling fordi "nu vil idioten ikke parkere men køre længere bagud" for derefter at returnere når hastigheden sænkes igen, god fransk logik! , eller recirkulationsknappen som, når du har defrosterknapperne aktiveret vil sænke blæserhastighed og slukke defrost funktionen undtaget bagruden, næste gang du bruger knappen er den normal.

DERFOR, er det så ærgerligt at der er disse, i mine øjne, skavanker.

Umiddelbart, jeg har ikke målt, ser det ud som om de forreste fjederben kunne påbygges istedet for. Bagtil er det måske værre, men som tankeeksperiment, og så skulle der monteres den elektriske hydraulikblok fra C5.
Jeg har den overbevisning at problemet bagtil er 2 ting: 1) Støddæmperne er for bløde, den "bunder" nemt over et blødt vejbump og 2) Compoundakslen som fungerer som en kombination af aksel og krængningsstabilisator svarer så hårdt igen at den slappe støddæmper ikke kan stoppe hjulets selvsving.
Jeg har undersøgt om der findes andre evt. justerbare dæmpere, men de findes ikke.

Ang. Koblingsrusk, hvor vanskeligt er det at skifte den og hvad kræves der af kalibrering?
Jeg går ud fra at det er R134 men hvor meget?
Er der nogen der kender et billigt sted i København?
C5 1, 1,8 benzin, 2004. 218000km
Har købt en C5 til datteren, og jeg må medgive at den er lidt svær at køre. Når man skifter fra 1.st til 2.nd gear sker der 2 ting:

1) Faktisk er omdrejningerne lidt forsinkede så den holder omdrejningerne et øjeblik, dette ved jeg ikke er unormalt på, nogen biler, og det skulle lette gearskift og koblingspunkt så man får et blødere gearskift men her holdes omdrejningerne lidt og når man giver gas igen så er det lige somom at der lukkes helt og man får et hug.
2) Den anden ting er at der kan komme enkelte udsættere i 2.nd og 3.die når man kører langsomt om hjørnet og den skal sejtrække.
Hvis man kører "råddent", skifter hurtigt og giver godt med gas før koblingen sluppes så går alt fint, men det kan/skal jo ikke altid lade sig gøre.

De originale EYQUEM 4-elektrode tændrør gjorde det, men jeg skiftede dem med DENSO enkeltelektrode, så de er nye men ingen forskel.
Måske det er 2 forskellige problemer, måske gas steppermotoren ved problem 1? Hvad med forkert blanding (mager) på grund af en føler?

Er der nogen der kender disse symptomer og løsningen.
myndal
Det var også noget lignende jeg gjorde, der er et hul øverst hvor man kan stikke et 6mm bor i, og så montere remmen og herefter trække boret ud, og justere excentriken så pilen passer ud for mærket.
UPDATE!
Så har jeg skiftet tandrem, jeg endte med selv at fabrikere de 3 dele der skal bruges til korrekt timing.
Tak til alle som bidrog til denne tråd, specielt til Carsten for pdf filer.
Apropos, hvis dette er udtræk fra den originale værkstedshåndbog så er Citroën mekanikerne sandelig ikke godt hjulpet, billederne er ikke ret store og ikke lette at se på, måske originalerne er bedre, men alligevel, og oversætningen ligner en Google oversætning fra fransk....meget dårligt.
Jeg arbejder selv hos en maskinimportør i serviceafd, og vores materiale er mange gange bedre og det er ikke fordi at vores er godt, jeg sender jer en venlig tanke...
Jeg synes ikke det fremgår at det er nødvendigt BÅDE at flytte excentriken i strammerullen OG "trække" pilen FORBI justermærket for overhovedet at få remmen på plads, herefter kan man flytte excentriken.
Endnu en gang tak for dette forum.
Hej Thomas
Tillykke med bilen. Jeg har selv en GC4P 1.6 HDI E6G, og er meget glad for den. Den er ikke perfekt, f.eks skifter gearet ikke altid så blødt som jeg ønsker og andre gange er det meget fint....men jeg vil hellere leve med bilens svagheder/særheder end undvære. Design og funktion er ting man lærer at værdsætte.
Angående dine hjul så er min personlige erfaring at de originale hjul er ligesom dem der klæder bilen bedst. Også, vær varsom med hjulstørrelsen. 16" er standard, jeg valgte 17" Scandola (fås vist ikke mere) hvis du absolut vil så er 18" originale absolut max.
Der er ingen tvivl om at store hjul ser godt ud men bilens undervogn er ikke lavet til store hjul og lavprofil dæk, den kommer til at køre dårligere, tro mig...!
I forvejen har den ikke den bedste undervogn Citroën har lavet og dækprofilen er med til at den kører nogenlunde, lavere dæk gør det kun værre.
Hvis du ikke synes jeg har ret så kør henover et lavtliggende kloakdæksel og se så hvordan bagvognen føles, den hopper henover som om det var en gammeldags bil med stiv bagaksel, desværre.
Lev med det, glæd dig over resten men pas på hjulene...
Carsten
Tak for tilsendte, jeg vil studere det nøje og se om der er nogle guldkorn.
Carsten
Det ser jo mærkeligt at notgangen i remhjulet er næsten modsat af remskiven...??
Det er en C5 1.8 Advance weekend årgang 2004, stelnummer VF7DE6FZB76523567.
Håber du kan løse det...
Carsten
Tak for svar, men det er netop det jeg ikke er sikker på, så nu er jeg nødt til at lave en "grundjustering", spørgsmålet er derfor.....hvordan kommer jeg tilbage til udgangspunktet??
 
Forum Index » Profile for René Locht » Messages posted by René Locht
Go to:   
Powered by JForum 2.1.8 © JForum Team
hit counter