En frankrigsferie i en XM V6 - med overraskelser !! NU MED BILLEDER !!

This message was edited 3 times. Last update was at 20/06/2009 15:52:03

Lidt historie først:

Vi, dvs. Lærke, Mette og Leo, havde i efteråret 2004 besluttet, at nu var turen kommet til at besøge det Syd-franske.
En af grundene var især også, da vores Autist-dreng Emil, siden 1998 har holdt ferie dernede , sammen med sin aflastningsfamilie.
De ferierer dernede 3 gange om året, 2 x 14 dage, -forår og efterår, i sommerhus ved byen La Londe. Og så 4-5 ugers sommerferie i campingvogn ved St. Maximin, begge byer ligger i det aller-sydligste Frankrig, ud mod Cote de Azur-kysten.
Vi spekulerer derfor tit på, om hans første sætning bliver noget på Fransk??!! Han er nu 11 år (2005), men har stadig intet talesprog. Kommunikationen med ham foregår ved hjælp af digital-billeder. Han forstår, tror vi, det meste talte sprog, men bruger det altså ikke selv. Et meget stort handicap for ham, og for os. Ellers er han en frisk dreng uden fysiske handicaps.

Vi har faktisk aldrig holdt ferie sydligere end Nysted, øøøh Lalandia er vist sydligere, ikk.???, og nordligere end Lønstrup. Vi har derfor set det meste af Danmark, mere end de fleste måske. Vi har dog også været på ferie i min storebrors hus ved Gällinge (nær Kungsbacka) i Sverige nogle gange.

14 dage afsted, var også noget nyt, grundet forskellige ferieafholdnings-måder på Mettes og min arbejdsplads. 14 dage + 2 køredage op og ned = 16 dage ialt. Så nu skulle alt planlægges lidt mere grundigt end sædvanligt. Hvor skulle vi feriere dernede???
På med internettet, en herlig opfindelse. Efter en del søgen, og diskuteren, så fandt vi frem til et 30 m2 mobil home, på *** Camping International i Castellane, http://www.camping-international.fr/
Den var supergod, med asfalterede veje, masser af vaske og toilet-muligheder, en kæmpe swimmingpool, minigolf, bordtennis, spillemaskiner, internetadgang, TV (bla alle store sportsbegivenheder blev vist, Tour de France feks), 2 store vaskerier, en lækker restaurant med god mad, og en hemmelig overraskelse. - Læs senere i artiklen !

Om Castellane og Gorges du Verdon

Castellane by, ligger simpelthen lige midt i Frankrigs største natur-oplevelse, Gorges du Verdon.
Castellane er en utrolig idyllerisk lille by. Med et godt forretningsliv for turister og andet godtfolk. Især torvedagene kan anbefales, onsdag/fredag.
Byen ligger for foden af en kæmpemæssig stor kalkstensklippe, som er lodret op 184 m høj. På toppen står kirken Notre-dame du Roc, også et besøg værd.

Castellane by lå førhen oppe på klippen. Den var så nemmere at forsvare. Ruinerne af byen og dets kloster, kan ses på stien, på vej op til toppen. I middelalderen begyndte man at udbygge byen nedenfor klippen, men brugte dog stadig at søge tilflugt på klippen. Hvert år, er der en procession op til klippekirken, hvor der holdes gudstjeneste. Ellers står kirken ubrugt hen. Kun brugt af de besøgende på toppen. Du finder stien derop, ved at gå om bag kirken nede i byen.

Verdon er floden.

Den er opstemt 3 steder, gennem nogle af Frankrigs dybeste kløfter. Dette er gjort for at lave el og danner herved 3 større søer, hvoraf den sydligste og største er Lac du St. Croix. Søerne har det mest azurblå vand, vi nogensinde havde set. Når Verdon-floden snor sig gennem kløfterne, så er vandet nærmest smaragd-grønt.

Dette fænomen, skyldes nogle små alger, fik vi fortalt, der på smukkeste vis, farvede floden grøn. Sikkert de samme alger, som siden i søerne gør dem azurblå, pga. dybden i søerne.

Broen ved indgangen fra Lac du St. Croix, og view udover Lac du St. Croix, fra serpentinervejen ovenover.

Langs med disse kløfter, er der nogle meget snoede bjergveje, eller serpentinerveje. Dem kan man blive helt rundtossede af at køre på. Der er sådanne veje på begge sider af kløfterne. Udsigterne herfra, kan næsten ikke beskrives. Se derfor billederne.-

Høje bjerge, 700 - 1370 m, lodrette klippevægge, hvor ekstrem-sportsfolket boltrer sig. Mange helt uden sikkerhedstove, kun med de bare hænders kraft, - svinger de sig op og ned.

Verdon-floden,
smaragd-grøn ned i bunden, bjergveje med meget lave autoværn, når der var nogen altså !!, gør køre-oplevelsen ekstra spændende. Masser af tunneller er sprængt ind, og hugget ud af klipperne. Efter nogen dages tilvænning, blev det faktisk helt sjovt at køre på disse veje i XM-eren. Men køre som nogle af franskmændene gjorde, hvor de bla. overhalede i disse serpentiner-sving, uden at kunne se om der kom modkørende. Ja de kørte også flere af dem med mere end 60-70 kmt!, hvor vi syntes at 50 kmt, var rigeligt til os.- Men øvelse gør nok mester, for det var både unge og gamle, med børn bagi, der kørte så vildt, efter vores mening altså.

En "ny" bil, en XM V6

Den bil er simpelthen en lækker oplevelse at køre i. Især på de franske serpentinerveje. Men også i det hele taget en lækker rejsebil. Hvilket vel egentlig også er det den er blevet skabt til. Lækre sæder, stort bagagerum, stor motor, og ellers udstyret med alt i el. Her er plads, masser af plads. Og hvilken affjedring, ypperligt intet mindre.-

Det var derfor også med Frankrigsturen in mente, at vi sidste år (2004), købte en XM V6, 3,0 L, 12-ventilet, årgang 1990, 331.000 km på bagen. Alt i el,ja selv noget så specielt som varme i bag-sæderne !!, det har jeg aldrig set eller hørt om før.
Nu skulle vi for første gang køre på luksusklasse. Det har vi endnu ikke fortrudt. Den kører i gennemsnit ved blandet kørsel 9-10 kml, hvilket ikke kom som nogen overraskelse, for en fyrig 170 hyppers V6 med lovede 222 kmt i tophastighed, trods de 1400 kg, at slæbe rundt på. 0-100 kmt på 7,9 sek, heller ikke så ringe endda.

Hver dag er en nydelse at køre i den. Vi nåede faktisk en enkelt gang på turen, helt op på 12,5 kml. Trods at dette skete på et af stintene hjem, hvor vi havde ligget på i gennemsnit 160-170- kmt. Men det er vel også til de lange ture, den er bygget motoren. Men ellers lå den på omkring 11 kml på de andre tankninger dernede.

Jeg kan faktisk kun finde 2 minusser ved den model, benzin-forbruget og vægtafgiften på de godt 5.000 kr. Men det var jo med i vores overvejelser inden købet. Et nødvendigt onde, som vi kan takke staten for, skal være så dyrt.

Turen ned

Nå, men nu til selve ferien. Vi havde selvfølgelig en dejlig tur derned, med overnatning i Karlsruhe. Her skal tilføjes, at min lillesøster og svoger som var med de første 12 dage, var ansat som førerhunde. Da deres splinternye Volvo V-50,
havde GPS, og med den tarvelige nummerplade, der begynder med............nåja med XM. Det blev de nu også drillet en del med, og omvendt. Nu har 3 af mine 4 søskende Volvo. Mine brødre kører V-70 og P1800 ES, og 850 T-5. Så gæt hvem, der i deres øjne er "familiens sorte får"??? Jeg syntes selvfølgelig det er omvendt.-

Når man skal køre næsten 2.000 km, så vil jeg kraftigt anbefale mindst en overnatning. Alt andet er uforsvarlig kørsel, med mindre man er flere om at køre naturligvis. Men derom senere.

Vi kørte fra Struer ved 08.00-tiden, og landede i Karlsruhe ved 18.00-tiden. Her overnattede vi på et motorvejshotel.

Næste dag fortsatte vi mod Basel, Bern, Geneve og så Grenoble,

hvor søsterens GPS gik helt i ged, pga. større vejarbejder. "Kalibrerer, kalibrerer" sagde den hele tiden. Så vi kørte lidt rundt på må og få. Til sidst brugte vi vores sunde fornuft, og fandt vejen mod Sisteron.

Derefter drejede vi af til venstre et stykke nede og landede på Route Napoleon, N-85, den vej Napoleon tog fra øen Elba og snuppede magten i landet igen, efter lands-forvisningen. Ruter er en af de smukkeste i landet, fik vi at vide af andre turister, og det var ikke løgn. Endemålet på denne vej er Cannes. Men vi stoppede ved vores by, Castellane, ca. 82 km før kysten ud til Middelhavet.
Skal du til Frankrig, må du endelig ikke misse chancen for at tage N-85 fra Paris - Cannes. Det kunne faktisk være en rejse værd i sig selv, med stop undervejs. N-85, er Franskmændenes "Margrethe-rute".-

Først nu efter ferien og billederne gennemses, synker indtrykkene langsomt ind. Indtryk fra et helt utroligt flot sceneri, som vi boede midt i, og kørte rundt i. Man kunne sagtens bruge flere ferier, bare på denne lille del af Frankrig, Gorges du Verdon. Eneste minus var faktisk kun, at man skulle køre 20-30 km, ad disse snoede veje, hvis man skulle til en anden større by, Men når man efterhånden fik lært at køre der, og i XM´en, med den dejlige affjedring og servostyring, så var minusset faktisk til at overse. Ja det blev ganske enkelt en fornøjelse at køre bil der.

En af dagene oplevede vi også at se karavanen på ca. 100 biler fra SUPERCAR RUN 2005. De starter i London, og ender naturligvis i Cannes. Derfra har jeg et sjovt billede af en Ferrari, som var gået i stykker, og måtte på fejeblad hjem fra torvet i Castellane.

Der var bla. Bentley GT, Porsche 911, Maserati, Ferrari i massevis, Jaguarer, men mærkværdigvis ikke nogen SM eller XM V6???.- Vi skal vel ikke lige her nævne, at vores årg. 1990, den tog turen på de ca. 5100 km uden et eneste lille hik-op. Heheeee

En anden dag, havde jeg lovet Lærke, hun måtte få klippet sit hår, for første gang i årevis, mod at det foregik hos den lokale frisør. Det syntes hun var en stor oplevelse. Og frisøren gjorde et stort nummer ud af, at klippe et godt stort stykke af på en gang, mens far lukkede øjnene. Lærke er jo fars pige, endnu.-

Overraskelsen

Lige før N-85 møder byen Castellane, er der et stort skilt, der viser vej ned til venstre, mod Camping-International. - Og hvad er så lige det der står på skiltet nedenunder, Citromuseum ????? !!. Uden de helt store fransk-kundskaber, mente vi nok det var et museum for citroner eller sådan noget !!! Men Nej-Nej-Nej, der lå sør´me et Citroën-museum, ca. 100 meter nede af vejen til venstre, lige over for camping-pladsen.
"Det må vi hellere smutte ind og se på en af dagene",
"Det vidste du godt",
blev jeg beskyldt for. Men det var helt tilfældigt, og en af de mærkelige hændelser, man kan komme ud for, når man kører ud i det ukendte.

30 m2 Mobilhome på Camping International i Castellane.

Allerede dagen efter kunne nysgerrigheden ikke længere styres, man er vel Citroën-entusiast og har kørt og endda ejet de fleste af dem gennem 24 år som bilejer.

Bemærk venligst, at Henri naturligvis kører med den bedste autotrailer man kan få, en Brenderup, - med norske plader på endnu. Alle de lokale er misundelige på den, for de forhandles åbenbart ikke dernede i det sydfranske.

Og hvad trækker den......Naturligvis en XM, en dieselversion d12´eren.

Museet viste sig at være en lille perle, af de helt usædvanlige. Lutter fine urestaurerede biler, 52 stk ialt, fra 1949 og opefter. Alle modellerne var repræsenterede, helt op til CX, og så ejerens XM d12 naturligvis. Ejeren, for der var kun en ejer af alle disse klenodier, var og er samler par exelence, Henri Fradet. Han viste sig også at eje campingpladsen vi boede på, og som var den, han nu tjente sine penge på, til sin store hobby. Entreen var på 6 euro, hvilket må siges at være hver eneste euro værd.

Når jeg nu skriver usædvanlige, så mener jeg det helt bogstaveligt. - Jeg har intereseret mig for biler siden jeg kunne gå, En rigtig bilfreak. Jeg mener på den måde, at jeg på lang afstand kan se forskel på de fleste bilmærker og modeller, fra 1948 og til i dag. Ihvertfald bilmærket, og tættere på også hvad model vi ser.

En egenskab der blev opøvet på sommerferieturene i bil fra Sjælland til Jylland, Mørkøv til Struer. Her var vi hvert år på Bedstemor-ferie alle mine barneår, fordi min far savnede hjembyen Struer. Det blev en hel sport, at være den der straks en bil viste sig i horisonten, kunne sige bilmærke og model hurtigst.
Andre gange var det legen, at skrive nummerplader op på et stykke papir(når far ville have fri fra råbene om biler), det kan jo gøres forholdsvis stille.
Gerne med nationalitets-mærke også. "D for Dyskland" som vi lod som om vi troede det hed, så mor kunne rette os og sige, "det staves Tyskland". D er for Deutschland. Svenskere og Nordmænd, var der også en del af. Og et par enkelte GB´ere, England. Disse lege ville nutidens unge finde dybt åndsvage og kedelige!! -

- Endvidere var jeg også begavet med 2 storebrødre, der var mindst lige så skøre med biler som mig. Den ældste har arbejdet på Volvo i Sverige siden 1970, først som maskinarbejder, nu som bla. tidstudie-mand. Den anden er udlært mekaniker, fra dengang man selv producerede nogle af reservedelene på drejebænk og filebænk og plade-arbejdet blev banket op i hånden, til feks en skærm eller lign. af et stykke fra en stor metalplade, af en vis tykkelse, som vi ikke ser idag, - rigtig gods var det ! I dag er en mekaniker vel mest en reservedels-udskifter, og gerne en computer-freak.

Nå det var et sidespring, men det hører alligevel med, syntes jeg.

Henri viste sig at kunne tale syngende norsk. Han havde arbejdet i 15 år i Oslo. Først var han rygsæks-turist, så tjener, og siden ejer af restauranten, efter den tidligere ejers konkurs. Restauranten lå på Karl Johan gaden i Oslo. Efter salget af sin franske restaurant, som han fik gode penge for, - købte han Camping-Internationale i Castellane. Han var begyndt at samle på Citroëner, og nu bød muligheden sig for, at opbygge en privat samling af det elskede mærke. Langsomt men sikkert, kom der flere og flere til, og samlingen er for tiden på 52 stk.

Der er nogle helt klare regler for indkøbene af biler, og hvad der dermed kan ses på Citro-museet:
De skal være urestaurerede.
De skal være i perfekt stand.
Så lav kilometer-stand som muligt.
Fakta skal kunne dokumenteres.
Det må gerne være en sjælden model.
Den skal være mindst 25 år gammel.
Findes der en bedre version, end den man har, feks lavere km-tal, sælges den man har, for at den nye kan få plads.
Prisen er ikke altid afgørende, men helst pruttes der om prisen et lille stykke tid.
Disse regler er næsten ufravigelige, men han falder nogle gange over biler i så fin stand, som dog ikke er fine nok til museet, at han ikke kan lade være med at købe dem. De opmagasineres så, eller sælges til gode venner.-

Mine billeder yder ikke samlingen stor retfærdighed. Så jeg henviser derfor til denne hjemmeside:
http://www.citrothello.net/frame.htm .
Når du kommer ind på den, skal du trykke på CITROMANIA, ude i venstre side.
Så skal du finde linket et stykke nede på denne side der dukker frem, der står Musee Fradet.
Klik på det billede,

så dukker hans biler op, med kommentarer til hver enkelt på et billede ved siden af. Så forstår du rigtigt omfanget, og hvor godt hans museeum er........ (red. af Leo)

Men jeg købte på Henris opfordring et fransk bilblad, "Citropassion", no. 14 Juin-Juillet 2005, den indeholder et interview med Henri Fradet, over 6 A-4 sider, med flotte billeder, af de særligt fine biler. Det syntes jeg jo allesammen var, men altså så dem Henri selv syntes er specielt flotte og særlige. Her er nogle af dataerne på bilerne,
HZ, 1949, 22.597 km, stelno. 0002, 2 farvet grøn.
11BL, 1954, 15.508 km, sort
2cv 1954, 7.285 km, grå
DS-19, 1955, 69.000 km, stelno. 000032, sort
AMI 6, 1965, 5.236 km, Gris Rosé.
M-35, 1970, 31.244 km, wankelmotor, grå metallic
Acadiane, 1980, 107 km, azurblå, bemærk km.
SM 1970, 38.022 km, sable metallic, en ejer i Monaco
Og jeg kunne blive ved. Artiklen omtaler 46 bilers data. Da jeg var der havde han 52 biler, i så perfekt stand, at det næsten gjorde ondt. Og så de lave kilometer-stande. og de perfekte ydre og indre dele, også motorrum og interiøret.

Derfor var jeg også på besøg af flere omgange, disse gange gratis naturligvis. Jeg lovede at sende denne artikel til ham, og fik så også lov at tage alle de billeder jeg ville. Selv om der tydeligt udenfor stod, at fotografering og optagelse på video/dvd, var absolut forbudt. Desværre havde jeg ikke så meget tid den dag jeg tog billederne. Men se evt. selv i det omtalte franske blad, som jeg tror let kan bestilles hjem, fra en ellers velassorteret bladhandler. Selv her hvor jeg sidder og skriver denne artikel, kan jeg stadig se det hele for mig.

Hans lille sjove campingvognstrækker, lavet med 2cv-dele.

Så skal du på ferie i Frankrig, så syntes jeg du skal overveje kraftigt, at lægge vejen forbi hans lille museum, der er superkræs for samlere og entusiaster.
Det har nu fået en hjemmeside (2006):
http://www.citromuseum.com/index2.php?rub=presentation

Resten af ferien

Var ren afslapning, med ture i pølen, restaurantbesøg, gåture i det bakkede landskab, torvedagen nede i byen, indkøb af en masse turist-ting, såsom parfume, keramik, tøj, og en blå el-scooter TOKYO, med oplader. Jeg ville feks gerne have haft nogle 1½ m høje krukker med hjem, - de kostede kun 2500 kr stk, men pladsen i bilen var trods alt for trang. Men næste gang.............

Et af formålene med ferien var også, som beskrevet indledningsvis, at besøge lille Emils ferie-område, siden 1998. Emil var da 4 år første gang, nu 11 år(2005). Vi opdagede dog hurtigt, at vi nok havde valgt lejrplads lidt for langt væk. Så for ikke at forstyrre Emils autistiske orden alt for meget, blev det kun til et langt besøg. På hans campingplads, de sidste mange år om sommeren, ligger lidt syd for St. Maximin la-Ste-Baume. Som ventet var han noget forbeholden, og sneg sig ind i campingvognen. Efter ca. en time tøede han dog op, og kom ud og sad hos faster og onkel, far og mor, og ikke mindst Lærke, som han var jublende glad for at se. Vi tog senere ind til byen, og fik aftensmad på en fortovsrestaurant. Det var sjovt og dejligt, at se ham færdes hjemmevant blandt andre mennesker. Og tjenere, som han fodrede med brugt bestik, når de gik forbi. Pludselig var han væk, men Hanne og Alfred var helt rolige. For de havde jo set, han bare var gået mellem alle bordene, ind gennem restauranten, for at stille sig i køen til toilettet. Vi var lamslåede, - hvor er han dygtig ! For når han dengang var med os, ville han som regel altid nogle helt andre steder hen, og ville hele tiden stikke af. Sådan er det ikke mere nu. Det viste sig jo bare vi skulle slappe af, men dog holde øje med ham. Vi har dog overvejet, at få hans cpr-nr tatoveret på hans arm, hvis han nu skulle blive væk. Han har jo intet sprog overhovedet. For smykker olign. river han bare af. Han går heller ikke med ur, kan jo heller ikke forstå vores form for tid. Nå men en sidste lille Emil-krølle var da vi så gik tilbage til vores biler. Så styrede han lige mod Deres bil, ikke vores. Og han fulgte nøje med i om vi fulgte efter ham, da vi kørte ud fra p-pladsen. Men det gjorde vi så ikke. Han var nok nervøs for, om ferien allerede var slut. Og det kunne jo ikke passe, for han skulle jo være der i 5 uger. Ikke kun 14 dage som os, den heldige dreng

. Næste gang vi er på ferie, skal vi til La Londe og se vinter-og efterårs huset, de bor i, med udsigt i det fjerne over La Londe og Côte du Azûr.

Vi kørte en del rundt i lokalområdet. Så fåreflokke, gedeflokke, masser af lavendelmarker. Vi kørte ad små bjergveje, hvor bilen lige kunne være der, og håbede på, der ikke kom modkørende. Svingene på disse veje var nogle gange så skarpe, at der måtte bakkes og lirkes, for at få den lange skude sikkert rundt og igennem. Her kommer servostyringen rigtig til sin ret, en dejlig opfindelse. Man kunne køre rundt på disse veje, med en finger på rattet, til Mettes store forfærdelse.
En af gangene, nord for La Palud, havnede vi på toppen af bjerget, på en slette, hvor vejen pludselig holdt op og der stod hundredvis geder. Det var efter at have kørt på en virkelig smal og snoet vej, nogen gange med bagenden helt ude over klippekanten. - det tog også næsten en time at få vendt og kørt bilen tilbage på rette vej mod Castellane igen.

Her er lidt turistinfo:

Over Castellane, http://www.provenceweb.fr/e/alaupro/castelan/castelan.htm
knejser sig en 184 m høj kalkstensklippe. På toppen står kirken Notre-dame du Roc, http://www.hickerphoto.com/notre-dame-du-roc-chapel-provence-11521-pictures.htm

også et besøg værd. En gåtur op på ca. en halv time, ad en meget snoet, og til tider for højde-skrækfolk, noget vovet sti-forløb. Men gør det alligevel. For udsigten er bare enestående. Man falder i staver, og tiden flyver afsted, mens den spektakulære udsigt nydes. Det gamle kloster og dele af det gamle Castellane ligger heroppe på skråningerne.
Som skrevet, 184 m lodret ned, fra den ca. halve meter høje stenmur foran kirken. "Læn dem ikke ud", burde der stå på flere sprog foran muren.

Men min søster demonstrerede naturligvis sine ikke eksisterende vertigo-fornemmelser, ved at stille hendes video-kamerataske ovenpå muren, indeholdene alle hendes værdigenstande. For derefter filme fra side til side, lænende sig op ad muren selvfølgelig, og svajede sig så udover kanten, for rigtig at få hele udsigten med. Aaaaaaarg, jeg blev svimmel bare ved at se på det. Jeg skal ærligt indrømme, at det tætteste jeg kom den mur, var ved at gå baglæns, til ca. 2 m fra, sammen med svogeren, og så bede søster om at skynde sig at tage det #¤%&!!!**###-billede.

Moustier St. Marie, Frankrigs fajance-by No. 1, http://www.provenceweb.fr/e/alaupro/moustier/moustier.htm er absolut et besøg værd. En utrolig hyggelig by, med smalle gader, hvor den ene fajance-butik efter den anden ligger. Man skulle ikke tro de alle kunne få overskud, men priserne var heller ikke de billigste. Men man får jo heller ikke porcelæn fra "det kongelige"" billigt.-
En forgyldt kæde, med en stor forgyldt stjerne, udspændt mellem 2 bjergtoppe, højt oppe over byen, når man ser op mod den "indemurede i klippen" Kirke, som ligger ovenover byens tage. Et bemærkelsesværdigt syn, som ifølge et sagn, så vidt jeg husker, siger; at en Ridder, mod at bliver frigivet fra byens fangeskab, donerede denne til byen, og lovede at udskifte den med en af det pure guld, både kæden og stjernen, når han kom tilbage fra Det Hellige Land. - Han overlevede åbenbart ikke, eller også tog han en omvej hjem til England.-

St. Roseline, http://www.sainte-roseline.com/historique/histoire.php?LangueSite=en

en mumificeret nonne, er også et besøg værd. Vi havde hørt om hende fra Emils aflastnings-forældre. Hun ligger i en glaskiste, i et lille kapel udenfor byen Le Sarcs nær Druiginan. Efter hukommelsen, er historien således: Hun blev fundet gravsat mellem murene, under en restaurering af kapellet, vistnok for ca. 200 år siden. Hun var helt intakt og mumificeret, se billedet. Roseline var født i *1266, og døde i t 1327. Pga. hendes forbavsende velbevarede tilstand, blev hun lagt i glaskisten. Hun blev kanoniseret og ophøjet til St. Roseline af Paven. Hun er nu bevaret i næsten 700 år, besynderligt men sandt. Der findes en del af disse mumificerede nonner og helgener. St. Roseline er en af de "flotteste". Gratis entre, men man må gerne lægge lidt i kirkebøssen på vejen ud.
Vin-slottet St. Roseline, ligger naturligvis ved siden af kapellet, og er også et besøg værd. Der sælges Grand Cru vine, og man kan få smagsprøver. Butikken handler også med flotte glas og lign.. Her er chancen for at få fyldt sit lager op, til en billig penge.

Turen rundt om Gorges du Verdon. http://www.hanses-campingsider.dk/rejseberetninger/alpetur/del23.htm

Hvis du starter fra Castellane, så kør venstre om kløften, ad bjergvejene, til du når søen Lac du St. Croix. Du vil se den ene flotte udsigt efter den anden. På vejen er der et udsigtspunkt, helt ude på klippen. Lodret ned ca. 160 m, gætter jeg på.
På broen har der været bungee-jumping. Det er vistnok forbudt nu. Gå en tur over broen. Efter broen over kløften, ved udmundingen af Verdonfloden i søen, kan du enten vælge at køre til venstre mod Moustiers og se fajance, eller køre th., turen tilbage mod Castellane. Der er bla. et flot udsigtspunkt, "Point Sublime", tydeligt skiltet fra vejen. Turen er en dagstur. I stedet for den brede vej mod La Palud og Castellane på tilbagevejen, kan man lave en afstikker th. på et tidspunkt, og køre ad en meget smal bjergvej et godt stykke ad vejen. Det er en omvej, men det er nok det flotteste stykke af vejen rundt, hvis man kan lide klipper og kløfter. http://www.facebook.com/photo.php?pid=30310513&l=8890a4af0c&id=1340242434
Der findes også muligheder for at se bjergklatrere, nogle helt uden hjælpemidler. Du kan selv gå en tur i Canyonen, og klatre op og ned af stiger med flere hundrede trin. Man kan, når floden tillader det, via forskellige lokale forretninger i Castellane, komme ud og river-rafte. Linket er her: http://www.aboard-rafting.com/

Grasse, http://www.provacances.dk/Town.aspx?TownID=310
Frankrigs parfume-fremstillingsby no. 1. Denne by ligger smukt nede i en dal. Når du kommer ad N-85 fra Castellane, så stands op over byen, på den store P-plads, og nyd en kop kaffe eller spis lidt fra "pølsevognen". Der er stole og borde og man kan se det meste af byen derfra.
Vi havde fået ideen, fra en kasse med gratis vareprøver af sæbe, som stod i informationen på campingpladsen. På dem stod en invitation til at besøge Parfumeri Galimard, få en guided rundtur på fabrikken, som har åbent alle årets 365 dage for turister. Du kan evt. selv fremstille din personlige duft eller sæbe, mod betaling naturligvis, og naturligvis købe parfume olign. til fabrikspriser, - og det er billigt piger og drenge, skal lige tilføjes her !!!Desværre tog vi fejl af navnene, og havnede i stedet på Parfumeri Moulinard. De havde dog også guidede ture, på flere sprog, så vi valgte den på engelsk. Nu fik vi at se, hvad al den lavendel skulle bruges til. Det var faktisk ret spændende at se og høre om processen. Man sluttede naturligvis i butikken, hvor hun forklarede om de forskellige særlige parfumer som de var og er kendt for. + at hun ikke undlod at gøre opmærksom på, at deres fabrik var den ældste i Grasse.

Kattene er også røde i Castellane, ligesom vores Ludwig.

Franskmænd taler ikke engelsk, sludder og vrøvl. Det er vist en skrøne. Hvis du leder efter dem, findes der nok nogle stykker. Men generelt så kunne de fleste af dem vi mødte engelsk. Nogle endda dansk og norsk. Men vi var jo også i et udpræget turistområde, selv om vi ikke syntes at være omringet af andre turister, i de 2 uger, fra 17.6 til 2.7 2005. At de kan have svært ved andre sprog, kunne jo også skyldes, at deres eget, er et af hovedsprogene, her i vesten. Vi danske er lidt specielle. Jeg kan feks. tale engelsk, svensk og til dels norsk. Forstår det meste tyske, og taler brugbart tysk. Forstår en del fransk, taler det en lille smule. Men jeg er jo også Dansker, øøøh Sjællænder, nåe nej nu Vestjyde, gennem de sidste 35 år.
Og nej, vi var ikke i Marseille, Monaco, Nice, St.Tropez eller Cannes. Der var faktisk rigeligt at se til, i vores lokalområde ved Castellane. Der skal jo også være noget nyt at se næste gang, man skal derned.

Turen hjem

1-2-3-4-14 dage. Ja så hurtigt går tiden i godt selskab. Dejlige ture, hyggelig campingplads, dejlige restauranter, et usædvanligt godt Citroën-museum. Efter 12 dage var vi overladt til os selv, da søster og onkel ville op omkring Paris på hjemvejen. Det samme gjaldt så navigationen hjem. Vi frygtede mareridtet i Grenoble. Mette var udnævnt til navigatør. Hun syntes normalt ikke selv hun kan finde vej, hvad har man en mand til. Men til hendes egen store overraskelse, løste hun det til UG med kryds og slange. hun kan nemlig godt, når hun skal, og nu ved hun det også selv. Vi har dog senere indkøbt en GPS selv, en bærbar TomTomGo, da ferien 2006 gik til Norge, se anden ferieberetning.
Vi fløjtede lige gennem Grenoble, og hu-hej hvor det gik, Geneve, Bern, Basel, Karlsruhe, Frankfurt A.M, Hannover, hov nu blev det for sent at finde overnatningssted, Hamborg, Flensborg, Vejle. Der begyndte trætheden at sætte sig tydelige spor. Så Mette måtte vågnes, for at snakke løs, massere min nakke og skulder.
Afg. Castellane kl. 10.00, og hjemkomst Humlum kl. 05.15, ialt 19 timer og 15 minutter.-
Det gør jeg nok ikke en anden gang. Det er uforsvarligt. Men man syntes jo det går meget godt mens det foregår. Det kører jo bare derudaf. Nej, man skal bestemme sig for en rytme på ca. 300 km ad gangen.. Ind og tanke, strække ben, lidt at spise eller drikke. Det gjorde vi også hjemad, men med 800 kms intervaller. Så hammeren faldt ca. 1 time før målet. Det gik dog godt denne gang, men det er nok sidste gang jeg kører 19,15 timer og 1986 km ud i en køre. Og jo det gir en ca. gennemsnitlig hastighed på 100 kmt. Men det var nu også fordi vi tog Tyskland om aftenen og natten, på autobahnen, næsten uden biler. Så lå vi på 160-170 kmt, der kører den bedst og billigst viste det sig.

Og bilen

Den holdt trods alderen, hele turen rundt: 5.086 km : 479 l benzin = 10,62 km/l . Det må vel siges at være meget flot. Især når marsh-hastigheden ned var mellem 120-130 kmt(Pga. Volvoen, hæhæhæ. Nej, helt ærligt, den var jo helt ny og ubrugt og søster ville derfor passe lidt på den). Hjem lå vi mellem 140 og 170, med enkelte ture helt op til max.hastigheden , som iflg speedometeret er 240 kmt. Men mon ikke vi der lige skal rette lidt til. Har senere regnet mig frem til, den nok kører ca. 230 kmt. på toppen.
Ved den fart kører den som et lokomotiv, lydløst næsten, - og med følelsen af den ligger klistret fast til vejen. Den er en rigtig Autobahn-liggende-i-det-yderste-spor rejsebil, af fornemste klasse.
Komforten i den, har jeg ikke nævnt. Det er jo nærmest lænestole foran, og sofa til mindst 3 voksne bagi. Bagagerummet er .........rummeligt. Vi var dog glade for de 3 sædepladser der. da ca. 1,5 stk sæde skulle bruges til oppakning. Vi var trods alt 2 voksne og en teenager på 15 år. Hvad hun ikke skulle have med hjemmefra, skal ikke nævnes her, men man følte nogen gange hun havde taget hele sit 20 m2 loftsværelse med derned. Se billede.

Og vi voksne skulle jo liiiige have lidt souvenirs med hjem, parfumer, krukker, kjoler, stof, el-scooter mv..

Vi havde planlagt, at turen skulle gå derned i 2006, men pga, kun 8 samlede feriedage, tilsammen dette år, så gik turen til Mettes hjemstavn (hendes fars) Stavern ved Larvik i Norge.

Mange XM-hilsner

Lærke, Mette og Leo Clemensen,
Dansk Citroën Klub, Nordvestjysk Afd.
Redigeret om i Februar 2009, med nye links indsat

Lyder som en fint museum. Jeg må hellere slå vejen forbi når og hvis jeg kommer på de kanter.

.

Lars Lerager wrote:Lyder som en fint museum. Jeg må hellere slå vejen forbi når og hvis jeg kommer på de kanter.

Ja, det kan virkelig anbefales!

Det var lidt af en beskrivelse, og rigtig læseværdig. Tak for de ferie billeder du satte ind i mit hoved.

Kære venner, nu har jeg også lagt lidt, - mange, billeder ind, til Jeres fornøjelse........

Men glemte denne sjove campingvognstrækker fra Emils campingplads dernede. Den er , selvføgelig, monteret med en 2cv motor, og har 6 hjul.

M.H.T, "campingtrækkeren"

For en 20 år siden kørte sådan-en-ligende på Smidstrup strand
om sommeren, det var den lokale grill/is-bar der kørte på stranden med den,
for at sælge is og kolde drikke.
Vi havde på værkstedet "fornøjelsen" med service/rep. af den.

PS. den drejer ved at bremse højre eller vensatre hjulsæt.
/koga

Fantastisk historie og sikken oplevelse...

Det var det, og den skal gentages, måske i år.

Du kan med fordel printe den ud, hvis du selv skal derned.

Vi tog mere end 200 billeder, og min søster optog en del video, som vi får på dvd.

Vi blev frankofile med et slag. Desværre har vi pga. forskellige omstændigheder, bla. forskellig ferievalg-måder, på vores respektive arbejdspladser, ikke gentaget den endnu. For en så lang tur, fortjener mindst 14 dage dernede, helst 3 uger. Lidt dyrt, men absolut alle pengene værd.

I 2006 var vi i stedet 8 dage i Stavern, syd for Larvik, da min kones fars familie stammer derfra. Også en oplevelsesrig tur, med andre forhindringer. Bla. nedbrud på hovedtryk-hydraulikrøret på V6´eren i Hälsingborg. Med det resultat, at vi måtte leje en VW Passat 2,0 FSI Stationwagen, til de resterende 7 dage. Det var simpelthen den eneste der havde plads til alt vores habengut. Se evt. den her tråd:
http://www.citronik.dk/jforum/posts/list/1541.page
Ferieberetning herfra er under udarbejdelse.

Så skal vi derned igen i 14 dage

Uden børn, os 2 helt for os selv..........................

ja ja Leo, men det bliver jo ikke i en XM V6

Det er jo gratis og kigge efter et egnet import-ex. dernede. Henri på Citromuseet var da villig til at hjælpe, sagde han sidste gang vi var dernede, - men da var det jo heller ikke aktuelt som nu.

Vi glæder os helt vildt til at komme afsted, kun os 2, for første gang i 18 år. Lærke går jo på Rydhave Slots Efterskole nu, og kan ikke komme med denne gang, skolen slutter først lørdag i uge 26, vi kommer hjem dagen før

Ja der er nedtælling, 32 dage igen

Har I nogen gode turistseværdigheder, som ikke nævnes i min artikel, så skriv venligst her

Allooooo France, nu kommer vikingerne.

Vi kører nu..............

På gensyn så længe alle på Citronik

GOD TUR...