[Logo]

CITRONIK - Forum for Citroën-interesserede
  [Search] Search   [Recent Topics] Recent Topics   [Hottest Topics] Hottest Topics   [Members]  Member Listing   [Groups] Back to home page 
[Register] Register / 
[Login] Login 
Reparation af bagenden, og dårlige erfaringer med Citroën Birkerød  XML
Forum Index » C1
Author Message
Soft Cosmic Rusk



Joined: 08/05/2010 14:57:33
Messages: 17
Offline

Som jeg skrev i en tidligere tråd har den lille dyt været i karambolage med en Audi, og resultatet var en C1 der ikke helt så ud som da den forlod fabrikken. Heldigvis dækkede forsikringen, så bilen blev repareret på et autoriseret værksted - Citroën Birkerød. Men man kan ikke sige at vi har været ovenud begejstret for resultatet.

Da vi fik bilen tilbage for en uges tid siden (efter over tre uger på værksted!) var reparationerne efter min mening under al kritik. Bagdøren havde problemer med at lukke ordentligt - hvis ikke man smækkede den hårdt i lukkede den ikke helt, og når man åbnede den var der en ubehagelig, fjedrende fornemmelse.
Derudover var der en kraftig rasle/skramlelyd fra højre bagende, og en stor "ridse" hvor den gamle og den nye lak mødtes, lige over højre baglygte. Bagklappen sad skævt, med langt større afstand i venstre side end i højre, og der var små ridser rundt omkring på de nye pladedele.

Bilen blev derfor leveret tilbage til værkstedet næste morgen, hvor vi viste ejeren og den mekaniker der stod for arbejdet hvad der var galt, og de kunne godt se at det ikke var i orden, selvom de "undskyldte" sig med at det også havde været en stor skade... Men de lovede at udbedre fejlene, og vi ville få bilen tilbage samme dag, eller måske dagen efter.

I mellemtiden kontaktede vi forsikringsselskabet. Vi var nemlig efterhånden blevet bange for om karosseriet alligevel var slået skævt ved sammenstødet (Bagruden der sad skævt og døren der klemmer) , selvom værkstedet sagde det var OK. De gik med til at få opmålt bilen på en elektronisk målebænk (4-hjulsudmåling). Dette skete tilsyneladende i torsdags - alligevel fik vi først bilen i dag. Okay, vi havde en lånebil, så intet problem, og de leverede oven i købet et par flasker vin med som undskyldning.

Efter denne omgang (og tidligere dårlige oplevelser hos værkstedet) gik vi selvfølgelig bilen efter endnu engang, og det så væsentligt bedre ud nu. Raslelyden skyldtes åbenbart, at mekanikeren havde glemt at skrue en bøsning fast (!), men både den og ridserne var repareret nu (der er stadig en lille kant ved laksamlingen, men ikke noget voldsomt). Men nu er der en anden ting der springer i øjnene - i hvert fald når man først én gang har lagt mærke til den: Det højre hængsel til bagklappen. Som det kan ses nedenfor sidder det skævt - det er ligesom mere "åbent" end i venstre side, og når man ser efter ser det ud som om det sidder lidt længere ude i toppen end i den anden side.

Spørgsmålet er nu: Synes I det er en stor nok fejl til at man bør få det rettet? Selvfølgelig er der afvigelser og små skævheder selv i en ny bil, men jeg synes ikke jeg har set noget lignende hverken på den her bil (min fars), min egen eller andre C107ygo'er - og uanset hvad de siger om at det var en stor skade osv., så skal det sgu laves ordentligt! Vi overvejer nu kraftigt at få bilen tjekket igennem hos FDM, bare for at være på den sikre side - når de kan levere en bil tilbage med så store kosmetiske fejl, hvad kan de så ikke ellers have gjort galt?

Jeg har også vedhæftet udskriften fra firehjulsopmålingen. Som det ses er alle mål inden for tolerancerne, og da det er begrænset hvor meget man kan justere på sådan en C1'er burde det vel betyde at bilen er lige - eller hvad?

Mvh en efterhånden lettere frustreret Citroën-ejer.
[Thumb - 24082010556.jpg]
 Filename 24082010556.jpg [Disk] Download
 Description Højre hængsel
 Filesize 717 Kbytes
 Downloaded:  25 time(s)

[Thumb - 24082010557.jpg]
 Filename 24082010557.jpg [Disk] Download
 Description Venstre hængsel
 Filesize 568 Kbytes
 Downloaded:  21 time(s)

[Thumb - 24082010558.jpg]
 Filename 24082010558.jpg [Disk] Download
 Description Udskrift
 Filesize 707 Kbytes
 Downloaded:  52 time(s)

This message was edited 2 times. Last update was at 24/08/2010 22:28:51

andersdk

Aktivt medlem
[Avatar]

Joined: 03/07/2007 21:11:42
Messages: 19003
Location: Østjylland
Offline

En reparation skal være i orden når den er udført.
Ellers kan man lige så godt gå til den lokale landsbysmed med det samme.

Hold på og få det udbedret.
Citroen Birkerød har helt åbenlyst kvalitets problemer i deres skades afdeling.
Det tjener dem selv bedst at få det rettet.

This message was edited 2 times. Last update was at 25/08/2010 16:39:29


Livet er dejligt, solen skinner lige nu, børnene har et godt liv, min hund elsker mig, min kat forguder mig, min kone forbarmer sig og jeg er i arbejde
Morfar af 3.die grad
[Email] [WWW]
Simca

Aktivt medlem
[Avatar]

Joined: 16/10/2005 10:36:28
Messages: 5783
Location: Vanløse
Offline

andersdk wrote:
Citroen Hillerød har helt åbenlyst kvalitets problemer i deres skades afdeling.


- Æres den der æres bør..... Det var Citroën i Birkerød der udførte reparationen!

Det er ikke nogen helt dårlig idé at få FDM til at kigge på den, så har du også et godt papir i hånden når du går til forhandleren og fortæller hvad der er galt!

1974 GS 1220 Club Break
1983 GSA Pallas C-matic
2008 C4 HDI VTR Pack E6G
ex:
Visa Leader, 1986. Simca 1100 GLS Break, 1980. Renault Laguna II Grandtourer, 2001, Simca Solara 1,6 GL, 1980


http://www.gs-gsa.dk/
[Email] [WWW] [MSN]
andersdk

Aktivt medlem
[Avatar]

Joined: 03/07/2007 21:11:42
Messages: 19003
Location: Østjylland
Offline

Simca wrote:
andersdk wrote:
Citroen Hillerød har helt åbenlyst kvalitets problemer i deres skades afdeling.


- Æres den der æres bør..... Det var Citroën i Birkerød der udførte reparationen!

Det er ikke nogen helt dårlig idé at få FDM til at kigge på den, så har du også et godt papir i hånden når du går til forhandleren og fortæller hvad der er galt!
Føj da en forbier

jeg iler med rettelsen
- og en undskyldning til Citroen i Hillerød

Livet er dejligt, solen skinner lige nu, børnene har et godt liv, min hund elsker mig, min kat forguder mig, min kone forbarmer sig og jeg er i arbejde
Morfar af 3.die grad
[Email] [WWW]
Soft Cosmic Rusk



Joined: 08/05/2010 14:57:33
Messages: 17
Offline

Okay, tak for støtten! Nu kører vi den til FDM og får den set efter, og så må vi tage den derfra. Måske skulle vi høre forsikringsselskabet om vi kan få repareret reparationen på et andet værksted, for vi har ikke voldsomt meget tiltro til Citroën Birkerød efterhånden! Til deres ros skal det siges at de er flinke og venlige (nu hvor der er kommet ny værkfører), men hvad nytter det hvis de ikke kan reparere en bil?
AX tuning

Aktivt medlem

Joined: 23/01/2006 13:19:48
Messages: 1555
Location: Oslo, Norway
Offline

Det er trist at høre at du har problemer med citroen i Birkerød, for jeg selv har kun gode erfaringer derfra. Desværre er der ingen tvivl: Den der reperation er bare ikke i orden! Bagklappen og dørerne skal lukke ens og der skal være samme afstand hele vejen rundt.

Jeg har ikke set tråden om uheldet, men fra 4 hjulsudmålingen synes jeg jeg kan se du er blevet ramt direkte på højre side. Stemmer det? Værdierne i sig selv ser fine ud, men det kan undre lidt at Camber venstre for og venstre bag er ens, mens de er forskellige fra Camber højre for og højre bag som igen er ens.

Held og lykke hos FDM

VH Søren

Har nu:
Peugeot 106 midnight 1994, Peugeot 406 1,8 16V, Audi TT 225hk 1999, BX GTI 16V 4x4 1991, BX GTI 4x4 1991,

Har haft:
Peugeot 405 MI16x4 1990, Peugeot 106 XSI 1,6, Peugoet 106 Rallye II 1,6 1996, Xantia CT Activa 1995, Volvo 240 Herregårdsvogn, BX GTI 16V 1987,BX Turbo Diesel 1991, AX 4x4 1995, 205 GTI MI16 Gutmann 1987, 406 HDI 90 2003, C4 VTS 2004, AX 14TRS@GT 85Hk 1988

Bopæl: Oslo, Norge
VH Søren
Soft Cosmic Rusk



Joined: 08/05/2010 14:57:33
Messages: 17
Offline

Ja, vi har også selv været tilfredse kunder der i 19 år, og det er først det sidste års tid vi har haft problemer!

Du har helt ret - bilen blev ramt i højre side, lige omkring baghjulet, og der er blevet sat helt nyt hjulophæng på bagpå.
Det undrer mig bare at det skulle kunne lave numre med camberen på forhjulene, for der var kun synlige skader fra de sidste 20-30 cm af bagdøren og bagud.
Men måske er karosseriet blevet "rombeformet" (set forfra)?

Hvordan kan man tjekke det? I en almindelig krydsopmåling måler man vel kun på bunden af bilen, så der vil man vel ikke opdage det?
Charles Rasmussen

Aktivt medlem
[Avatar]

Joined: 13/01/2008 23:38:20
Messages: 61
Location: Odense
Offline

Ring til taksator fra forsikringselskabet og bed om et møde på værkstedet.Hvis der er tvivl , kan han sende bilen til FDM for selskabets regning

Citroen C5 III sedan 1.6 HDI.årg 2009.Citroen C1 SX Clim 2010
Citroen 2 CV 0.6 årg 1980
h_mejl

Aktivt medlem

Joined: 22/06/2007 19:38:24
Messages: 310
Location: Randers
Offline

Og man måler da ikke en bil om den er skæv ved en 4 hjulsudmåling, dette skal da gøres i en rettebænk. Og citroen forlanger Gillette bænk. Så de må på med vanten igen. Glæder mig til og læse hvad fdm siger til sagen.

Oliefyr, komfortudstyr osv. monteres.
Vogn:
Xantia 1,9 td fra 94 Totalskadet*
Opel Vectra 1,8 16V Wagon Elegance

/Henning
[Email] [WWW] [MSN]
Soft Cosmic Rusk



Joined: 08/05/2010 14:57:33
Messages: 17
Offline

Vi har haft fat i forsikringsselskabet, men de ville ikke betale for et tjek - så skal reparationen have kostet mindst 41.000, og den stod i 36.200... Selvom vi understregede at der allerede én gang var fundet fejl på bilen.

Ang. opmåling: Nej, jeg syntes også det lød lidt mærkeligt! Men jeg tænkte, at da man iflg. værkstedsmanualen ikke kan indstille særlig meget på hjulophænget kunne man måske bruge den måling alligevel. Og taksator havde tilsyneladende accepteret at det var dokumentation for at den ikke var skæv...

Uanset hvad, så bliver bilen undersøgt hos FDM i dag. Jeg skal nok skrive hvad der yderligere sker i sagen.
Soft Cosmic Rusk



Joined: 08/05/2010 14:57:33
Messages: 17
Offline

Så har den været hos FDM, men det var ikke meget de kunne sige!

De tog et hurtigt kig på bilen (uden beregning), og var enige i at hængslet skulle rettes, men mente at det drejede sig om en simpel justering. Efter at have set på bilen og udskriften fra 4-hjulsopmålingen sagde de at bilen var "helt lige", men de havde ikke mulighed for at foretage mere avancerede målinger. Derudover kunne de kun tilbyde at se efter fejl i lakeringen og kontrollere at boltene var spændt, men det syntes vi ikke var 1500 kr værd...

Enden på det hele bliver nok at vi kører til værkstedet en sidste gang for at få rettet hængslet, og så ellers accepterer bilen som den er - den kører også som den skal, og jeg kan ikke se nogen gabende paneler mere. Men lidt foruroligende er det da, hvis man ud fra den opmåling kan se hvor bilen blev ramt!
h_mejl

Aktivt medlem

Joined: 22/06/2007 19:38:24
Messages: 310
Location: Randers
Offline

om du så tager en bil lige fra samlebåndet så er der intet der er lige mereP pasformen på nye biler er ikke noget og prale af, nogle bilmærker er bedre end andre..
Men har faktisk skiftede en del hængsler til bagklappen på c1´erne fordi de er lavet skrøbeligt. så kan være de bare skulle have givet den 2 nye beslag nu de skulle igang igen.

Men ja så kan man da ikke bruge fdm til autoskader vis de ikke kan den slags ting

Oliefyr, komfortudstyr osv. monteres.
Vogn:
Xantia 1,9 td fra 94 Totalskadet*
Opel Vectra 1,8 16V Wagon Elegance

/Henning
[Email] [WWW] [MSN]
Soft Cosmic Rusk



Joined: 08/05/2010 14:57:33
Messages: 17
Offline

Ja, vi tog den op til værkstedet, og de var enige i at hængslet skulle skiftes.

Når det er gjort skulle der heller ikke være mere at se - reparationen af lakken er nu ganske godt udført, med en næsten usynlig samling.
Flot, specielt i betragtning af at det er metallic-lak på en 4-5 år gammel bil.
Citroen_ejer



Joined: 11/09/2010 11:11:45
Messages: 3
Offline

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at reagere på dine erfaringer med Citroen Birkerød. Jeg har brugt dem igennem flere år til mine biler, af den simple grund at de lå tæt på mit arbejde. Men men men da jeg skulle have C1'eren til 75000 røg vandpumpen faktisk selv samme morgen, så det var da lidt "heldigt" synes jeg når det nu skulle ske. ca 15 min efter jeg havde leveret bilen ringede de med en pris på rep. af pumpe og service. og prisen var temmelig høj ca 5600 men jeg kunne få det til 5086, hvilket jeg også fandt dyrt. Så jeg ringede til Helsinge og fik en pris på selv samme rep af en pumpe + 75000 og de kunne gøre det til 2400 jeg spurgte 3 gange om det var fra når jeg kom til jeg sad i bilen igen med en rep pumpe og udført service. og svaret var til sidst et undrende ja. Der gik ikke 1½ sek fra jeg havde lagt røret, til jeg havde Birkerød i røret. Hvor jeg fortalte sagen som den var. Og jeg fik at vide at der var sat faste takster af til service eftersyn, samt skiftning af pumpe og det skulle alle Citroen forhandler følge. så Birkerød valgte at ringe til Hillerød og Helsinge (forståeligt udfra deres forklaring på pris samsætningen).

Konklusion:
Det tog Birkerød 2:45 timer at skifte min pumpe og lave et eftersyn. og Jeg blev 5086 fattigere. Ydermere er resultatet det, at jeg ikke kan få lavet mine biler (har også en Berlingo) hos Citroen. Helsinge benægter og siger at det kun var for service at prisen var 2400 (jeg spurgte Helsinge 3 gange, hvilket jeg har flere vidner på). Så nu skal bilerne på et uautoriseret værksted, hvilket nok også skal blive godt.

PS: det var i Aug-2010
Peter Hamann-Jungersen

Aktivt medlem
[Avatar]

Joined: 07/08/2009 17:43:22
Messages: 171
Location: Farum Nordsjælland
Offline

Citroen_ejer wrote:Der gik ikke 1½ sek fra jeg havde lagt røret, til jeg havde Birkerød i røret. Hvor jeg fortalte sagen som den var. Og jeg fik at vide at der var sat faste takster af til service eftersyn, samt skiftning af pumpe og det skulle alle Citroen forhandler følge. så Birkerød valgte at ringe til Hillerød og Helsinge (forståeligt udfra deres forklaring på pris samsætningen).



Bare så de knap så kvikke også kan være med Mener du at Citroën Birkerød ringede til forhandleren i Helsinge og saboterede dit tilbud om at få lavet reperationen for 2400,- .... ? Det lyder underligt at de skulle gøre sådan noget, og at du skulle acceptere det

Mvh

Peter

Nu helt uden bil
[Email] [WWW]
 
Forum Index » C1
Go to:   
Powered by JForum 2.1.8 © JForum Team
hit counter