Lad os se nogle pryglebilleder!!

This message was edited 2 times. Last update was at 14/05/2010 12:55:16

Simon75 wrote:

LKA wrote:

Torbjørn C. wrote:

Hvis du nu fik hovedet ud af bagdeleren, eller hvor du ellers gemmer det, så er der ingen der har skrevet at man ikke skal frygte at slå andre ihjel, men ikke gå med frygten for hvad der KAN slå os ihjel... Tag nu for filan tingene ud af deres rette sammenhæng i stedet for at lege H.C. Andersen og digte selv.

For nu at skære det ud i pap så du også kan forstå det: Hvis du frygter alt hvad der kan slå dig ihjel, så kan du lige så godt lægge dig til at dø.

Det er så sandt, så sandt....Men der findes udemærkede andre hobbies der kan udfordre ens trang til at lege med livet, end lige væddeløbskørsel på offentlig vej.

Lev stærkt, dø ung.
Fart er ikke farligt, kun dejligt, man lever da kun én gang

Det er ligesom i Warfare : man starter da bare et nyt spil, hvis man dør ...

krutzou wrote:

Simon75 wrote:

For nu at skære det ud i pap så du også kan forstå det: Hvis du frygter alt hvad der kan slå dig ihjel, så kan du lige så godt lægge dig til at dø.

Nej, fy føj da. Det er jo livsfarligt!!

Der findes nogle mennesker, der tror at færdselsloven er vejledende.
De tror åbenbart også, at naturlovene er vejledende.
Men de tror ikke på Murphy's lov

Det er jo bare dumt.

For dælen da... Det er jo ikke i forbindelse med trafiksikkerhed, men en generel betragtning iht. de eksempler Torbjørn kom med... Og som jeg skriver, så synes JEG (altså: Som i ego) ikke livet er værd at leve, hvis jeg skal frygte alt hvad der kan slå mig ihjel. Det kan da ikke være så svært at forstå...

At andre så ikke tør gå udenfor en dør af frygt for nedfaldende køer (muuuh!), eller frossen tis fra et passagerfly, der ved et uheld bliver dumpet over et beboelseskvarter, eller for den sags skyld ikke tør spise et stykke kylling af frygt for salmonella, eller af frygt for at få et ben galt i halsen (fra kyllingen!!!), jamen det må de da selv om.

Det korte med det lange: Det er farligt at leve, men er man bange for at leve, så kan man lige så godt dø. Og undskyld det ikke er Kierkegaard eller Murphys Lov, men det er nu altså min holdning. Og jeg skal da beklage at det kan få nogen til at betvivle min forstand, men så må jeg jo få evalueret min mentale sindstilstand.

BTW: Bare lige så det står helt klart! Jeg forsøger ikke at slå andre ihjel, bare fordi jeg ikke selv har decideret frygt ved at leve. Og jeg har jo da stadig mit ræsonnement.

Meharidude wrote:

Simon75 wrote:

LKA wrote:

Torbjørn C. wrote:

Hvis du nu fik hovedet ud af bagdeleren, eller hvor du ellers gemmer det, så er der ingen der har skrevet at man ikke skal frygte at slå andre ihjel, men ikke gå med frygten for hvad der KAN slå os ihjel... Tag nu for filan tingene ud af deres rette sammenhæng i stedet for at lege H.C. Andersen og digte selv.

For nu at skære det ud i pap så du også kan forstå det: Hvis du frygter alt hvad der kan slå dig ihjel, så kan du lige så godt lægge dig til at dø.

Det er så sandt, så sandt....Men der findes udemærkede andre hobbies der kan udfordre ens trang til at lege med livet, end lige væddeløbskørsel på offentlig vej.

Jamen ubetinget! Men nu var min udtalelse jo heller ikke baseret på fart, men på de eksempler Torbjørn gav med f.eks. at vælte på cykel og brække et ribben der perforerer hjertet. Det er da ikke noget der afholder mig fra at cykle, og jeg vil da i forvejen gøre alt for ikke at vælte. Eller blive kørt ned, hvorfor jeg også hellere lader lastbiler svinge til højre før jeg selv kører frem.

Simon75 wrote:

BTW: Bare lige så det står helt klart! Jeg forsøger ikke at slå andre ihjel, bare fordi jeg ikke selv har decideret frygt ved at leve. Og jeg har jo da stadig mit ræsonnement.

Jeg tillod mig bare at ironisere over din bemærkning om at lægge sig til at dø.

Resten af min meddelelse gik på tråden generelt

krutzou wrote:

Simon75 wrote:

BTW: Bare lige så det står helt klart! Jeg forsøger ikke at slå andre ihjel, bare fordi jeg ikke selv har decideret frygt ved at leve. Og jeg har jo da stadig mit ræsonnement.

Jeg tillod mig bare at ironisere over din bemærkning om at lægge sig til at dø.

Resten af min meddelelse gik på tråden generelt

Jamen du kan da ironisere alt hvad du vil.

Men hvis jeg ikke mener mit liv er værd at leve hvis jeg skal leve i evig frygt, så må jeg vel forhåbentlig have lov til at være af den overbevisning? Ligesom mit ønske om strømafbrydelse, hvis jeg nogensinde skulle havne som grønsag i en hospitalsseng. Vi har hver vores livsanskuelse, og så længe det ikke bringer andre menneskers liv i fare, så kan jeg ærlig talt ikke se problemet.

"Så længe det ikke bringer andres liv i fare" er netop nøgleordene i hele denne diskussion, som jeg må sige er ved at komme i en blindgyde.

Teoretiske diskussioner om filosofiske livsstilsretninger kan ikke flytte noget.

Derfor er det fløjtende ligemeget om man selv synes det ene eller det andet, hvis hele diskussionen handler om ens egne personlige valg der ingen indflydelse eller konsokvens har for andre. Men vurderingen af hvornår "det bringer andres liv i fare" har vi nok meget forskellige opfattelser af.

Efter at have læst hele tråden igennem synes jeg det står meget klart at mange tror de kan styre begivenhederne ved hvilken som helst hastighed. Det er sikkert rigtigt, hvis man vælger at udelade alle variabler, som f.eks. dyreliv, mekanik og andre trafikanter. Spørgsmålet er bare, Kan man det?

Forskellen ligger nok ligeså meget i bredden af ens synsfelt og fantasi, som den ligger i erfaringen. De af os, som har måttet yde førstehjælp i kap med tiden for at redde liv, er nok lidt mere opmærksomme på at nogle gange sker ting og sager, selvom ingen havde planlagt de skulle ske. Der er ikke ret mange der tramper pedalen i bund med den tanke at de vil tage flest mulige med sig i graven. Men alligevel er der mange der gør det. Alene det burde kunne bruges som argument for at, med øget fart er risikoen for at noget uforudset sker, større end ellers. Når man kører over tilladte hastigheder, så har man ringere forudsætninger for at undvige hvis der sker noget uforudset. Det kan vi vel alle være enig om, eller hvad?

Personligt elsker jeg at køre stærkt, men ville aldrig drømme om at gøre det på offentlig vej. Løsningen = Køb dig en hjelm og kør på lukket bane!

This message was edited 1 time. Last update was at 14/05/2010 15:17:19

Brumme wrote:"Så længe det ikke bringer andres liv i fare" er netop nøgleordene i hele denne diskussion, som jeg må sige er ved at komme i en blindgyde.

Teoretiske diskussioner om filosofiske livsstilsretninger kan ikke flytte noget.

Derfor er det fløjtende ligemeget om man selv synes det ene eller det andet, hvis hele diskussionen handler om ens egne personlige valg der ingen indflydelse eller konsokvens har for andre. Men vurderingen af hvornår "det bringer andres liv i fare" har vi nok meget forskellige opfattelser af.

Efter at have læst hele tråden igennem synes jeg det står meget klart at mange tror de kan styre begivenhederne ved hvilken som helst hastighed. Det er sikkert rigtigt, hvis man vælger at udelade alle variabler, som f.eks. dyreliv, mekanik og andre trafikanter. Spørgsmålet er bare, Kan man det?

Forskellen ligger nok ligeså meget i bredden af ens synsfelt og fantasi, som den ligger i erfaringen. De af os, som har måttet yde førstehjælp i kap med tiden for at redde liv, er nok lidt mere opmærksomme på at nogle gange sker ting og sager, selvom ingen havde planlagt de skulle ske. Der er ikke ret mange der tramper pedalen i bund med den tanke at de vil tage flest mulige med sig i graven. Men alligevel er der mange der gør det. Alene det burde kunne bruges som argument for at, med øget fart er risikoen for at noget uforudset sker, større end ellers. Når man kører over tilladte hastigheder, så har man ringere forudsætninger for at undvige hvis der sker noget uforudset. Det kan vi vel alle være enig om, eller hvad?

Personligt elsker jeg at køre stærkt, men ville aldrig drømme om at gøre det på offentlig vej. Løsningen = Køb dig en hjelm og kør på lukket bane!

Flot sammenfattet, og end da med en løsning for folk med mange heste de gerne vil slippe løs.

Helt ærligt, findes der nogen her i forum som mener at de er i stand til at beherske og overskue situationen på en motorvej med en hastighed over 200km/t, uden at de øvrige medspillere (trafikanter) er orienteret om dette stunt? Det offentlige vejnet er jo ikke en legeplads, eller hvad?

This message was edited 2 times. Last update was at 14/05/2010 15:46:16

Brumme wrote:"Så længe det ikke bringer andres liv i fare" er netop nøgleordene i hele denne diskussion, som jeg må sige er ved at komme i en blindgyde.

Teoretiske diskussioner om filosofiske livsstilsretninger kan ikke flytte noget.

Derfor er det fløjtende ligemeget om man selv synes det ene eller det andet, hvis hele diskussionen handler om ens egne personlige valg der ingen indflydelse eller konsokvens har for andre. Men vurderingen af hvornår "det bringer andres liv i fare" har vi nok meget forskellige opfattelser af.

Efter at have læst hele tråden igennem synes jeg det står meget klart at mange tror de kan styre begivenhederne ved hvilken som helst hastighed. Det er sikkert rigtigt, hvis man vælger at udelade alle variabler, som f.eks. dyreliv, mekanik og andre trafikanter. Spørgsmålet er bare, Kan man det?

Flot sammenfattet, og end da med en løsning for folk med mange heste de gerne vil slippe løs.

Helt ærligt, findes der nogen her i forum som mener at de er i stand til at beherske og overskue situationen på en motorvej med en hastighed over 200km/t, uden at de øvrige medspillere (trafikanter) er orienteret om dette stunt? Det offentlige vejnet er jo ikke en legeplads, eller hvad?

Brumme, nu leger jeg lige Rasmus Seebach og gentager mig selv igen-igen... Min filosofi om ikke at leve et liv i frygt går STADIGVÆK ikke ud på at hamre sømmet i bund og skide andre et langt stykke! Det var skrevet i forlængelse af Torbjørns eksempel med brugsuddeleren der vælter på cykel og dør, hvor jeg konstaterer at det er farligt at leve, og så videre, og altså INTET har med fart og/eller det at føre motorkøretøj at gøre!
Men okay, hvis du mener jeg bringer andres liv i fare ved at nyde livet og ikke bekymre mig om hvorvidt jeg kan dø af at krydse vejen, jamen så er jeg da helt sikkert klar til at ryge i fængsel på livstid.

Og som svar på Kåres spørgsmål: Min personlige mening, hvis man snart må have sådan en herinde? Nej... Og hvis der er nogen der mener ja, så er der netop en grund til at være bekymret. Jeg skal da være den første til at indrømme jeg nede på den tyske autobahn gav Xantiaen lov til flatout, velvidende at der kunne ske en defekt, eller der kunne komme et dyr farende henover vejen. Til gengæld var vejen på den pågældende strækning fri for andre trafikanter, så ja... Jeg gjorde det! Og da det så var prøvet røg farten atter ned på de 130 - 140 km/t. (Undtaget selvfølgelig de strækninger hvor der er max begrænsning på 120, ikk'?)

Men hvis jeg påstod at det var en fart jeg med tryghed ville holde over en længere strækning, så ville jeg være fuld af løgn. Jeg er ikke bange, men heller ikke SÅ dum.

Simon75: Min kommentar er ikke møntet på dig personligt, slet ikke. Jeg deltog bare i diskussionen med de punkter jeg nu syntes har relevans og betydning. Hvad du gør på tidspunkter og steder hvor jeg ikke befinder mig, er jeg fuldstændig ligeglad med.

Men for at diskussionen ikke helt dør her, tillad mig så at spørge: Skulle du (Eller en hvilken som helst anden der kun kører stærkt når ingen ser det) være så uheldige at få en pludselig punktering eller alvorlige motorproblemer lige før topfarten nås.....Forventer I så at dem der først ankommer til ulykkestedet trækker jer fri af vraget? Skal det ansvar pålægges andre at hjælpe jer i kontakt med ambulancen eller er det også jeres egen private sag? Hvis det er, burde den der russiske video ikke chokere nogen. De mennesker der kører forbi blander sig bare udenom, ikk´?

flere prygle belder

Uanset hvor afskyeligt det må være for nogle, så det stadig muligt at køre ligeså stærkt man lyster i Tyskland, om det kan accepteres eller ej er jo ligegyldigt, det er bare sådan det er !!
Tager nogen et prygle billed af det og smækker op herinde vedrøre vel kun de personer på det pågældende tidspunkt og strækning.

Ud af alle de belder jeg har set er der ingen fra Roskildevej mig bekendt, eller Vejle midtby så forstår ikke at det skal trækkes derhen hele tiden.

Den danske færdselslov er lavet efter laveste fællesnævner, og den indordner vi os naturligvis efter ude i trafikken. Men det jo en helt anden snak i en helt anden tråd.

Er det ikke det skidt og kanel for sig.

Brumme wrote:Simon75: Min kommentar er ikke møntet på dig personligt, slet ikke. Jeg deltog bare i diskussionen med de punkter jeg nu syntes har relevans og betydning. Hvad du gør på tidspunkter og steder hvor jeg ikke befinder mig, er jeg fuldstændig ligeglad med.

Men for at diskussionen ikke helt dør her, tillad mig så at spørge: Skulle du (Eller en hvilken som helst anden der kun kører stærkt når ingen ser det) være så uheldige at få en pludselig punktering eller alvorlige motorproblemer lige før topfarten nås.....Forventer I så at dem der først ankommer til ulykkestedet trækker jer fri af vraget? Skal det ansvar pålægges andre at hjælpe jer i kontakt med ambulancen eller er det også jeres egen private sag? Hvis det er, burde den der russiske video ikke chokere nogen. De mennesker der kører forbi blander sig bare udenom, ikk´?

Fair nok, jeg synes bare der er nogle stykker der har taget min kommentar ud af den rette sammenhæng, og vendt den til at jeg kører frygtesløst og uden omtanke for mine medtrafikanter, og omgivelserne i det hele taget. Jeg bliver lidt harm når jeg føler mig uretfærdigt behandlet.

Med fare for at være en smule flabet, så kan jeg jo stille dig samme spørgsmål når du kører på bane, også selvom det er med hjelm. Min forventning til at få hjælp er formentlig den samme som for de der kaster sig ud foran toge, kører spritkørsel, træder ud på vejbanen uden først at orientere sig, og alle andre der kommer galt afsted i trafikken. Om du kører for stærkt eller ej, så har du efter min mening lov til at håbe på samme hjælp som de der ikke kører for stærkt. Jeg kender folk der er døde i solo-ulykker hvor hastighedsbegrænsningen ikke har været overskredet, og det må i sidste ende være den tilladte hastighed, der er afgørende for om man moralsk kan forsvare sine handlinger. Naturligvis sammenholdt med de faktiske forhold som vejr, strækningens forløb, bilens stand osv. (Der er naturligvis faktorer jeg ikke har taget med, men det må du bære over med).

Som jeg også skriver var det ikke en hastighed jeg føler mig tryg ved, og derfor vil det heller ikke gentage sig. Men du er til fare for andre i det øjeblik du sætter dig bag rattet. Du kan aldrig selv styre om du får en punktering eller motorproblemer, ligegyldigt om du overholder fartgrænsen eller ej. Det var også en af de ting jeg skrev i kommentaren til Torbjørns indlæg om at det ikke nødvendigvis er farten der forårsager ulykken: "Men den kan få altoverskyggende konsekvenser (ikke lige helt ordret, men meningen er god nok)."

Man kan ikke se sig fri for, at uanset hvor dygtig en bilist man måtte være, så kan du aldrig forudse alt hvad der kan ske, men med erfaring skulle også gerne komme en større opmærksomhed og evne til at forudse hvilke konsekvenser de andre bilisters handling kan have, både for dig selv, men også for dem. Eksempel: Kører du i overhalingsbanen på motorvejen med 130 km/t, og ligger der fremme i inderbanen en lastbil og en personbil efter den, jamen så er jeg allerede der ved at flytte foden fra speederen og over på bremsen, for jeg kan ikke være sikker på bilen bag lastbilen orienterer sig før den eventuelt overhaler lastbilen.

Personligt ville jeg aldrig selv afholde mig fra at hjælpe, blot fordi klaphatten eventuelt var tordnet forbi mig på landevejen kort forinden. Men det er jo så bare mig...

This message was edited 1 time. Last update was at 14/05/2010 17:28:02

Simon75, du må altså meget undskylde, men jeg synes der er noget der ikke hænger sammen her.

Hvis det skal være en privat sag for dem der kører stærkt på offentlige veje, f.eks. når ingen ser det (Siger ikke det er dig, kan være hvem som helst), så kan de vel ikke forvente at andre bekymrer sig om dem når det går galt? Jeg mener, så må den hedde: Det er min private sag, indtil det eventuelt går galt.

Min pointe er, i al sin enkelthed: Hvis jeg forventes at samle kropsdelene op efter et trafikuheld, så vil jeg gerne tillade mig at have en mening om hastighedsbegrænsninger og trafikmoral generelt.

Når man kører på lukket bane, handler det om oplevelsen af fart, ikke nødvendigvis hvor høj farten bliver (Man kan godt blive DTC mester uden nogensinde at komme over 150 km/t). Desuden er alle personer der er til stede indstillet på at det kan gå galt, men har også gjort meget for at minimere risikoen (For eksempel kører alle bilerne samme vej rundt på banen. Det er ikke tilfældet ude i trafikken). De to ting, altså banekørsel og almindelig trafik, synes jeg derfor ikke man kan blande sammen.

Brumme wrote:Simon75, du må altså meget undskylde, men jeg synes der er noget der ikke hænger sammen her.

Hvis det skal være en privat sag for dem der kører stærkt på offentlige veje, f.eks. når ingen ser det (Siger ikke det er dig, kan være hvem som helst), så kan de vel ikke forvente at andre bekymrer sig om dem når det går galt? Jeg mener, så må den hedde: Det er min private sag, indtil det eventuelt går galt.

Min pointe er, i al sin enkelthed: Hvis jeg forventes at samle kropsdelene op efter et trafikuheld, så vil jeg gerne tillade mig at have en mening om hastighedsbegrænsninger og trafikmoral generelt.

Når man kører på lukket bane, handler det om oplevelsen af fart, ikke nødvendigvis hvor høj farten bliver (Man kan godt blive DTC mester uden nogensinde at komme over 150 km/t). Desuden er alle personer der er til stede indstillet på at det kan gå galt, men har også gjort meget for at minimere risikoen (For eksempel kører alle bilerne samme vej rundt på banen. Det er ikke tilfældet ude i trafikken). De to ting, altså banekørsel og almindelig trafik, synes jeg derfor ikke man kan blande sammen.

Dvs. hvis du ryger, så skal vi ikke hjælpe dig hvis du får lungekræft? Mister du dit arbejde, så skal du ikke have understøttelse? Nu synes jeg den sande egoisme begynder at komme op til overfladen. Det er den, hvor de der træder ved siden af, eller ikke følger flokken, pænt skal klare sig selv. Og eftersom jeg er klart borgerlig, så skal der alligevel noget til før jeg trækker det kort...

Men okay, lad os da se det positive i det. Falck og sygehusene får da ikke så travlt, hvis de der selv er ude om det ikke skal have hjælp. Folk med sportsskader? Dem hjælper vi ikke. Hvad de laver i deres fritid, det rager ikke os. Folk der får overbelastningsskader i motionscentret? Nope! Det er jo også en privat sag... Og sådan kan du jo blive ved. Der er jo i realiteten ikke mange skader eller sygdomme der ikke i en eller anden grad er forårsaget af hvad folk gør i deres fritid. (Ja, jeg ved godt jeg har hang til overdramatisering og overdrivelse!)

Som jeg forstår det, når der bliver sagt det at køre for stærkt er en privat sag, så er det at det er politiets opgave at håndhæve loven, og domstolenes opgave at dømme. Og det er da korrekt. At du har din opfattelse af hvad der er rigtig og forkert er da fuldstændig irrelevant, for nu at bruge din egen formulering, sålænge realiteten er en anden. Hvis hastighedsgrænsen er fri, jamen så... Man kan så argumentere for om det er klogt eller ej, men at gøre sig til dommer over hvorvidt de der kører for stærkt, i forhold til hvad du synes er moralsk rigtigt, skal have hjælp eller ej, synes jeg virker en anelse klamt.

For så vidt angår sammenligningen mellem banekørsel og autobahnen, kan vi hurtigt blive enige om, at der er gjort meget for at minimere risikoen på bane, men de kører dog mestendels også samme retning på autobahnen, og jeg tror heller ikke du skal være i tvivl om at redningstjenesten dernede er forberedt på at det kan gå rigtig galt når biler forulykker, ligesom de øvrige trafikanter på autobahnen i højere grad er forberedt på bagfrakommende biler med høj hastighed end tilfældet er herhjemme.

Men jeg tror ærlig talt ikke rigtig vi kan blive helt enige om, hvornår man fortjener hjælp. Jeg synes jeg kan fornemme på dig, at hvis man selv er skyld i sin ulykke, så skal man ikke have hjælp, og jeg er opdraget til, at har nogen brug for hjælp, så skal de have hjælp. Uanset om de kører for stærkt, er besvimet af druk, blevet tacklet for hårdt i håndbold eller har fået en fibersprængning i låret.

Så for mit vedkommende er der vist blevet sagt det der skal siges, og også for meget, og det beklager jeg. Nu vil jeg nyde min weekend, og mine nye kugler. På Xantiaen altså...

Fint nok. Nyd weekenden.

For de der har fulgt med i debatten: Det står forhåbentlig lysende klart for alle jer at jeg har aldrig påstået at sundhedsvæsenet er overflødigt og folk bare kan redde sig selv.

Pointen var netop det omvendte. Nemlig at hvis man vil bruge samfundets hjælp når behovet opstår (f.eks. ved en soloulykke) bør man så ikke deltage i ansvaret?
Og opføre sig nogenlunde ansvarligt. Altid.

Men det kan åbenbart være svært for nogen at opleve at de forsvarer en hul holdning.

Fint nok. Nyd weekenden.