| Author |
Message |
![[Post New]](/jforum/templates/default/images/icon_minipost_new.gif) 08/02/2010 14:02:56
|
andersdk
Aktivt medlem
![[Avatar]](/jforum/images/avatar/bffc98347ee35b3ead06728d6f073c68.jpg)
Joined: 03/07/2007 21:11:42
Messages: 19014
Location: Østjylland
Online
|
Denne vejledning gælder kun hydraulikmodeller, med de velkendte 2 delte bremscalipre i bag.
GS, CX, BX, XM, Xantia, C5.
Gælder ikke C6 og C5 serie III, som har bagbremse caliper af samme princip som de forreste bremser.
Hvis du skal udskifte bremseskiven, skal du lade klodserne sidde med deres langbolt, for at holde de 2 caliper halvdele sammen.
1) løft bagvognen op og pil hjulet af.
2) skru de 2 holdeskruer ud af bremseskiven. Brug evt. en slagskruetrækker, da de kan være rustet fast.
Om nødvendigt må hovedet bores ud med et 6mm bor.
3) hvis skiven stadig sidder fast er den rustet fast på navcenteret.
Det nemmeste er at sætte hjulet på igen og køre lidt frem og tilbage med bilen, evt. en lille tur på villavejen, med ganske lav hastighed.
Hjulet skal sidde løst, dvs man spænder hjulboltene ind, og drejer hjulboltene 1,5 omgang ud igen.
4) foretag et par hårde opbremsninger, både under frem og bak med bilen.
5) først når skiven er løs, kan du gå videre med at løsne caliperen for at få skiven af.
6) med caliperen samlet og klodserne monteret, løsner du de 2 store 17mm bolte, som holder caliperen.
Bemærk at på ældre biler kan de sidde gruelig godt fast pga korrosion.
Bemærk at på C5 kan der være anvendt stål-lim på boltene, så de også hér sidder vanvittig godt fast.
I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at varme meget længe på boltene for at løsne dem.
På C5 skal man løsne mens de er varme, da limen så er blød.
På de øvrige modeller er det vigtigt at vente til det er fuldstændigt kølet af.
7) hvis du ignorerer advarslen og bare knokler på med din topnøgle, så knækker boltene, og så bliver det først rigtigt kompliceret.
8 ) skub caliperen meget forsigtigt fri af bremseskiven, idet du er opmærksom på at løsne bremserøret og kun bøjer det ganske let i en meget blød bue.
Du kan evt. løsne omløberen til røret, så røret forsigtigt kan drejes i caliperen.
9) med skiven af, pudses navet anlægsflade ren for rust. Evt skruestumper skrues/bores ud.
10) rens grundigt for rust omkring navcenteret
11) når navet er helt rent, smøres det over med et meget tyndt lag alufedt, kun lige så det får lidt svag sølvfarve.
Læg lidt mere omkring navcenteret.
12) caliperes anlægsflade på svingarmen skal nu pudses pinligt ren for rust - ned til det rene stål.
Har du været på fileskole, hedder det krydsfiling.
13) samme øvelse foretages på caliperens anlægsflade.
Det er vigtigt at caliperen ligger helt plan imod svingarmen.
14) Med et 9,5mm bor renser du bolthullerne ud i caliperen. Rens boltene for rust/lim og smør dem ind i alufedt.
Monter skiven under bolthovedet, hvis du fandt en skive under afmontering.
15) monter bremseskiven. Det er forbudt at spænde de 2 små skruer hårdt til !
Skruerne skal smøres med lidt alufedt og skrues ind, ikke andet.
Deres eneste funktion er et styre bremseskiven på plads, så man kan få hjulboltene igennem hullerne i skiven.
De har absolut ingen funktion med at optage kræfter fra skiven.
Hvis de spændes op, kan skiven komme til at sidde skævt, så den vrider sig, når hjulboltene spændes op.
16) smør et tyndt lag fed undervognsmasse på caliperens anlægsflade på svingarmen til forsegling af samlingen.
17) Vrid forsigtigt caliperen på plads ind over skiven og spænd caliper boltene ind med momentnøgle til 4,7kg/m - 47Nm
18 ) hold imod på den lille møtrik på indersiden af caliperen til den lange tynde bolt der holder klodserne, og skru bolten ud.
19) bemærk at der sidder en lille skive under både møtrik og bolthoved
20) fang dækpladen, U-fjederen, bolten, møtrikken og de 2 skiver.
21) med en lille hammer, slår du forsigtigt på kanten af de gamle bremseklodser så de løsner sig
22) træk klodserne ud samtidigt med at du vrikker i dem.
23) stik en smal klud ind omkring stemplerne og puds dem rene for skidt
24) med en finger kører du lidt fedt rundt på stemplernes glideflade
25) sæt den ene klods løst ind og pres det modsatte stempel helt ind i caliperen.
26) byt over og pres det andet stempel helt ind. Gå begge stempler efter indtil de er helt inde på plads.
27) med et 5mm bor renser du hullerne til langbolten i caliperen. Hvis hullerne er "væk", skal du have en ombytter caliper fordi der ellers ikke er noget til at holde klodserne på plads.
28 ) med en fin fil renser du forsigtigt inde i caliperen, hvor kanterne af klodserne glider. Pas på ikke at file ned i letmetallet. Det er snavs, rust og skidt du skal have ud.
29) når glidefladerne er pudset rene smører du dem med aluminiums (sølv) fedt, også inde i 5mm hullerne til langbolten.
30) nu rengør og pudser du smådelene for skidt og rust og fedter dem grundigt ind i alu fedt. Hvis de er rustet helt i stykker skal du have et nyt monterings sæt. Det koster omkring en hund.
31) stryg lidt alufedt på glidekanterne af de nye klodser og på bagsiden hvor stemplerne ligger imod. Sæt klodserne ind. Det er meget vigtigt at du ikke fedter på bremseklodsens slidflade.
32) sæt en skive på langbolten og stik den ind i caliperens yderste hul.
33) placer U-fjederen så krogene på enderne sidder på kanterne i caliperen.
34) nu går øvelsen ud på forsigtigt at vrikke langbolten ind igennem øjet på klodserne og samtidigt få fjederen i spænd under langbolten.
Det kræver tålmodighed, da det er et pillearbejde. Du opdager selv den bedste metode der passer lige præcis til dig.
35) med bolten på plads sætter du den inderste spændeskive på og derefter møtrikken.
36) du må ikke spænde sammen, før du har sat støvpladen på plads i klemme under skiverne.
37) mens du forsigtigt spænder på bolten klemmer du støvpladen ind så den sidder ordentligt.
38 ) spænd kun ganske lidt, så støvpladen lige præcis sidder fast, ellers knækker du øjer med hullerne i caliperen.
VIGTIGT
39) slut af med at rengøre bremseskiven for fedtfingre og fedtklatter - grundigt - på begge sider. Brug en benzinvædet klud.
Lad kluden ligge og tørre udendørs !
40) husk at spænde hjulboltene med moment, så du ikke overspænder dem. Det har man altid en tendens til, da det er meget nemt at spænde for hårdt.
Uanset stål, alu eller magnesium, skal hjulboltene spændes med 11kg/m - 110Nm.
Hjulboltene må ikke gå tørt i gevindet, da det ikke er friktion i gevindet, men tilspændingsmomentet alene, der holder hjulboltene fast.
Gevindet skal derfor have en anelse fedt, for at momentet bliver korrekt.
BX og CX alle modeller :
5.438.691 - SP.BOLT BØJLE 9X139 - mont. bolt caliper
96.108.079 - SKIVE KONISK DIAM 9X20-1,6 - for mont bolt
monteringssæt enkeltdele :
5.438.689 - BESKYT.PLADE - dækplade
95.608.524 - FJEDER
5.438.690 - MONTERINGSSPLIT DIAM5-82 - langbolt for klodser
79.03.058.027 - TANDSKIVE 5X12X1,2 - for langbolt
6933.22 - SEKSKANTMØTRIK 5X80 - for langbolt
monteringssæt komplet (1 hjul) : http://www.thansen.dk/product.asp?c=3478206312&n=360860192&pn=366880750
Det ville være mig en glæde, om nogen kunne melde tilbage at det også passer til GS serien.
Xantia I & II :
96.172.064 - SP.BOLT BØJLE 9X125-135 - SEDAN
96.108.079 - SKIVE KONISK DIAM 9X20-1,6 - SEDAN - for mont bolt
4405.26 - SP.BOLT BØJLE 10X125-140 - STATIONCAR
96.143.825 SKIVE DIAM 10 - STATIONCAR - for mont bolt
monteringssæt enkeltdele :
5.438.689 - BESKYT.PLADE - SEDAN dækplade
96.036.382 - BESKYT.PLADE- STATIONCAR 5-DØRS
95.608.524 - FJEDER - SEDAN
96.036.379 - FJEDER - STATIONCAR 5-DØRS
5.438.690 - MONTERINGSSPLIT DIAM5-82 - langbolt for klodser
6962.96 - FJEDERSKIVE 5X11-1,2 - for langbolt
6936.48 - MØTRIK M/SKIVE 5X80-6-15 - for langbolt
monteringssæt komplet (1 hjul) : http://www.thansen.dk/product.asp?c=3478206312&n=360893273&pn=366874585
(hvilket viser sig at være det samme som til BX)
BEMÆRK : på Xantia serie II kan der være monteret en særlig type dækplade sammen med en beskyttelsesskærm øverst over bremseskiven.
Disse dele er udgået og monteres ikke længere.
XM I & II :
5.438.691 - SP.BOLT BØJLE 9X139 - SEDAN - mont. bolt caliper
96.108.079 - SKIVE KONISK DIAM 9X20-1,6 - SEDAN - for mont bolt
5.462.432 - SKRUE TH 10X125-152 - STATIONCAR
96.143.825 - SKIVE DIAM 10 - STATIONCAR - for mont bolt
monteringssæt enkeltdele :
5.438.689 - BESKYT.PLADE - SEDAN dækplade
96.036.382 - BESKYT.PLADE- STATIONCAR 5-DØRS
95.608.524 - FJEDER - SEDAN
96.036.379 - FJEDER - STATIONCAR 5-DØRS
5.438.690 - MONTERINGSSPLIT DIAM5-82 - langbolt for klodser
6962.96 - FJEDERSKIVE 5X11-1,2 - for langbolt
6933.22 - SEKSKANTMØTRIK 5X80 - for langbolt
XM I monteringssæt komplet (1 hjul) : http://www.thansen.dk/product.asp?c=3478448719&n=360898322&pn=366872337
C5 I & II - sedan & stationcar :
4405.50 - SP.BOLT BØJLE 10X125-150 - mont bolt caliper
96.143.825 - SKIVE DIAM 10 - for mont bolt
monteringssæt enkeltdele :
4425.11 - FJEDER
4407.21 - UNDERLAG - fjeder
4434.12 - BESKYT.PLADE
4432.03 - MONTERINGSSPLIT DIAM 5X80-90
monteringssæt komplet (1 hjul) : http://www.thansen.dk/product.asp?c=3478644815&n=434204671&pn=-1257866324
Holdeskruer til bremseskiver alle modeller :
96.020.546 SKIVESKRUE DIAM 6X1,00-24 - med styretap til styrehul i fælg
6905.36 SKRUE TF DIAM 6X1,00-14 - undersænket
Credits : Tak til Steen (DS19) for info om lim under pkt 6.
Reservedels numre er hentet fra service.net. Priserne på smådelene er generelt særdeles rimelige, taget i betragtning at det er smådele der kan købes i enkeltstyks.
This message was edited 5 times. Last update was at 08/02/2010 16:48:17
|
Livet er dejligt, solen skinner lige nu, børnene har et godt liv, min hund elsker mig, min kat forguder mig, min kone forbarmer sig og jeg er i arbejde
Morfar af 3.die grad |
|
|
 |
![[Post New]](/jforum/templates/default/images/icon_minipost_new.gif) 08/02/2010 14:49:45
|
akaup
Aktivt medlem
![[Avatar]](/jforum/images/avatar/908a6f6a6c131a850ecb0e3f11b08189.jpg)
Joined: 08/06/2008 21:07:23
Messages: 975
Location: Støvring
Offline
|
Flot og MEGET udførlig guide! 5 stk
Er der grund til at det netop skal være alufedt - forestiller mig at andre sager også kan bruges? (Kobberfedt, Molykote etc.)
Mvh. Akaup
|
Mvh. Akaup - http://www.facebook.com/#/profile.php?ref=profile&id=610190886
Nuværende:
Citroen C5 Break '03 2.0 16 V. Inkl. LEXIA.
Land Rover Series III '75 2.5 NA D - uden plader.
Tidligere:
Xantia Break ´96 1.8i 8v +370.000 km
Nissan Micra 1.0 LX '93 K10 +200.000 km ('03-'09)
Golf I GTI '77 ('99-'01) |
|
|
 |
![[Post New]](/jforum/templates/default/images/icon_minipost_new.gif) 08/02/2010 14:53:46
|
englewood
Super aktivt medlem
![[Avatar]](/jforum/images/avatar/f550e0ba9e1c4e8bb4a5ed0ac23a952d.jpg)
Joined: 03/06/2009 10:47:15
Messages: 515
Location: Lyngby 9520 Skørping
Offline
|
Tak for den fine beskrivning. Jeg skal selv til at skifte klodser på baghjulen indenfor den nærmeste fremtid og så er det nok ligeså godt at bytte skiverne osse. De forreste var lige skiftet da jeg købte bilen i juni 09.
|
Ol´Citroën never die - They just go faster
Citroën XM 3.0 V6 12Valve 1990
 |
|
|
 |
![[Post New]](/jforum/templates/default/images/icon_minipost_new.gif) 08/02/2010 15:05:04
|
andersdk
Aktivt medlem
![[Avatar]](/jforum/images/avatar/bffc98347ee35b3ead06728d6f073c68.jpg)
Joined: 03/07/2007 21:11:42
Messages: 19014
Location: Østjylland
Online
|
akaup wrote:Flot og MEGET udførlig guide! 5 stk
Er der grund til at det netop skal være alufedt - forestiller mig at andre sager også kan bruges? (Kobberfedt, Molykote etc.)
Mvh. Akaup
Kobber fedt reagerer med letmetal, som jo er aluminium. Det tærer galvanisk.
Du kan se at delene bliver sorte når du senere adskiller dem.
F.eks stålbolte smurt med kobberfedt, der har været skruet ind i alu topstykker.
Jeg vil vove en lodret påstand, at du skal skifte dit gode gamle kobberfedt ud med aluminiumsfedt, da der på moderne biler anvendes rigtig mange støbte alu dele.
I hvert fald er det en god ide at indskrænke kobberfedtet til de "gammeldags" områder : udstødning, beslag i stål, trækkroge, stålfælge-hjulbolte osv.
This message was edited 1 time. Last update was at 08/02/2010 15:06:04
|
Livet er dejligt, solen skinner lige nu, børnene har et godt liv, min hund elsker mig, min kat forguder mig, min kone forbarmer sig og jeg er i arbejde
Morfar af 3.die grad |
|
|
 |
|
|
|
|