Hvorfor synes du, Citroën er fed

Hej

Er selv ejer af en Berlingo I, den er valgt af praktiske årsager (2 børn)
Jeg har mest kendskab til tyske biler (ej nye modeller) og deres opbygning og er ikke umiddelbart utilfreds med min Berlingo. Men jeg har endnu ikke set Citroën lyset.....
Hvis jeg kigger på salgssiden på dette forum eks. eks. Xantiaen der er til salg, så er det jo en nydelig bil. Men, hvad er det lige der er så fedt.
Kigger jeg andre steder på dette forum, så lader det til, at nogle af jer ligefrem samler på dem. Hvorfor ?

Er det ydstyret ?
Helhedsindtrykket ?
Det hydrauliske system ?

Vis mig, venligst, lyset

Ovenstående er ikke ment som en hån mod nogle. Eller for at tilsvine Citroën på nogle måder. I ved noget, som jeg endnu ikke har set.

For min del har jeg sett lyset - og har hatt 18 Citroën'er - foreløpig!

Det er flere grunner til at jeg kjører Citroën, nemlig:
* det hydrauliske system som er helt uovertruffet
* seter som er gode å sitte i for min kropp (188 høy og 100 + kg.)
* meget god erfaring med kvalitet og driftssikkerhet (kanskje har jeg bare vært heldig, men har virkelig hellet fulgt 18 biler?)
* fremragende service hos forhandler både ved salg og ved service på verksted

I tillegg synes jeg de er pene å se på, velutstyrte og gir mye for pengene.

This message was edited 1 time. Last update was at 27/01/2009 10:11:03

For mig er det de geniale og frække mekaniske løsninger kombineret med simpel æstetik fra Bertone (2CV, DS, Ami).

Specielt Michelin-perioden ca. 1935- ca. 1975 synes jeg er interessant. Her var der virkelig idealisme i designafdelingen. Det afstedkom geniale varevogne, som godt nok blev funderet i André perioden (ca. 1919-1934), men som for alvor kulminerede med HY'erne. Perioden bød som bekendt også på den altid geniale 2CV og afledningerne, den geniale og smukke DS, GS og tilsidst CX, som vist var sidste værk under en selvstædnig designafdeling.
I 1974 indgik Citroën i PSA, og der skete en markant ændring i designfilosofien, hvilket LN'en er et godt eksempel på.

Af generelle ting, kan man nævne alt det TA'en startede; selvbærende karosseri, forhjulstræk osv.

Min fascination kommer af en blanding af Citroëns mange teknologiske og designmæssige landvindinger, firmaets historie og den herlige franske idealismen og stædighed, som de gamle biler er udtryk for. På godt og ondt

This message was edited 1 time. Last update was at 27/01/2009 10:38:47

Jeg vil mene at for alle Citroen folkenes vedkommende er det en tilfældighed at de er Citroenfolk.
De kunne ligeså godt have været bidt af en gal Alfa, Ford, Renault eller Volvo....

På et eller andet tidspunkt i deres tidlige liv har der været en far, onkel eller andet familiemedlem der har haft en Citroen...som har bidt dem...
Og så har det hængt ved.....
Det kan osse være en bestemt situation som har udløst Citroenismen....en biludstilling f.eks.

Fælles for dem er, der er noget som har bidt sig fast for længe siden....og det kan have været rent tilfældigt....

Man bliver ikke "bare" Citroen fanatiker....
Jeg mener, jeg tror f.eks ikke på at man kan blive fuldblods Citroen-mand ved at eje en Berlingo eller en C3....dog al ære og respekt til Berlingo'en og C3 men de er ikke specielle nok...
Der skal nok have været noget DS, GS, Cx eller BX ind over engang for længe siden.....

Men igen....jeg tror det er tilfældigt.....

thkj wrote:For mig er det de geniale og frække mekaniske løsninger kombineret med simpel æstetik fra Bertone (2CV, DS, Ami).

Specielt Michelin-perioden ca. 1935- ca. 1975 synes jeg er interessant. Her var der virkelig idealisme i designafdelingen. Det afstedkom geniale varevogne, som godt nok blev funderet i André perioden (ca. 1919-1934), men som for alvor kulminerede med HY'erne. Perioden bød som bekendt også på den altid geniale 2CV og afledningerne, den geniale og smukke DS, GS og tilsidst CX, som vist var sidste værk under en selvstædnig designafdeling.
I 1974 indgik Citroën i PSA, og der skete en markant ændring i designfilosofien, hvilket LN'en er et godt eksempel på.

Af generelle ting, kan man nævne alt det TA'en startede; selvbærende karosseri, forhjulstræk osv.

Min fascination kommer af en blanding af Citroëns mange teknologiske og designmæssige landvindinger, firmaets historie og den herlige franske idealismen og stædighed, som de gamle biler er udtryk for. På godt og ondt

Arhemmm, Bertone tegnede hverken 2CV, DS eller Ami..Eller TA for den sags skyld. Det gjorde Flaminio Bertoni.
TA startede heller ikke forhjulstrækket, der var en hel del andre biler før f.eks Cord, DKW og Adler bare for at tage et par stykker. Ja TA var pioneer men startede ikke revolutionen som sådan, den var allerede sat igang.

Grunden til at jeg kan lide Citroën (især A-modellerne) er at de hamrende simple og meget avancerede på samme tid, og de er "multi purpose built". Jeg kan iøvrigt ikke forstå den meget negative holdnoing blandt Citroen entusiasterne over for Berlingoen, ok den har ikke hydraulik (men det er der jo mange klassiske Citroner som ikke har) men den er (især den gamle udgave) designet nogenlunde udfra de principper som ligger til grund for A-modellen, nemlig funktion fremfor blær, og den har jo ramt plet siden der kører så mange Bertnere rundt..

Jeg kører Citroen på grund af teknik, design og bil for pengene. Det sidste synes jeg stadig gør sig gældende for alle modeller, der giver rigtig meget bil for pengene i deres segment.

Desværre er teknikken ikke altid lige så spændende og avanceret som tidligere, men heldigvis kan der stadig fås hydropneumatisk affjedring. Jeg synes, at Citroen altid har stået for banebrydende design, der har været en periode, hvor det haltede lidt, men de senere år er det begyndt at gå den rigtige vej.

Citroen har også altid leveret nogle meget fine modeller til basal transport uden nogen former for nonsense. A-modellerne var/er helt forrygende her og min Saxo er egentlig et meget basalt køretøj, men alt har virket i over 10 år og den går stadig næsten 20 km/l.

Så det er snarere summen af flere elementer end en enkelt ting, der gør, at jeg i dag kører Citroen. Jeg er ikke fanatisk og har haft mine afstikkere, men jeg har en tendens til at vende tilbage til Citroen efter min utroskab.

JL wrote:Jeg vil mene at for alle Citroen folkenes vedkommende er det en tilfældighed at de er Citroenfolk.
De kunne ligeså godt have været bidt af en gal Alfa, Ford, Renault eller Volvo....

På et eller andet tidspunkt i deres tidlige liv har der været en far, onkel eller andet familiemedlem der har haft en Citroen...som har bidt dem...
Og så har det hængt ved.....
Det kan osse være en bestemt situation som har udløst Citroenismen....en biludstilling f.eks.

Fælles for dem er, der er noget som har bidt sig fast for længe siden....og det kan have været rent tilfældigt....

Man bliver ikke "bare" Citroen fanatiker....
Jeg mener, jeg tror f.eks ikke på at man kan blive fuldblods Citroen-mand ved at eje en Berlingo eller en C3....dog al ære og respekt til Berlingo'en og C3 men de er ikke specielle nok...
Der skal nok have været noget DS, GS, Cx eller BX ind over engang for længe siden.....

Men igen....jeg tror det er tilfældigt.....

Enig - og uenig.

Jeg har også svært ved at se Citroën-"ånden" i en Berlingo - omvendt bryder jeg mig ikke om "din-er-ikke-en-ægte-Citroën-men-det-er-min"-retorikken.

Men den med tilfældighederne rammer du forkert med, ihvertfald for mit vedkommende.
Jeg blev fan (og ejer) første gang, da jeg i '95 skulle skifte den lille families 323'er fra '78 ud med noget nyere og større, og en BX 19 GT uden sammenligning var både det billigste OG mest interessante, brugthandleren kunne byde på. Med tiden fandt jeg så ud af, at det aldeles ikke var nogen tilfældighed, at en Citroën var det mest interessante i en forhandlers sortiment.

Ingen forældre eller bekendte med Citroner eller andet til at preparere mig i dén retning i forvejen. Blot ren og skær begejstring over det forhåndenværende køretøj.

Jeg er fuldt bekendt med, at mange mennesker køber bil af samme årsag som de vælger politisk parti; fordi deres fader gjorde sådan.

Men Citroën er et så særpræget produkt (ihvertfald visse modeller), at det kan afkræve en entusiasme (eller afsky) fra en ikke-forudindtaget.

En ægte Citroën er lanceret inden 1975 - med nogle enkelte undtagelser...
De var innovatine i teknik og design.

TA var jo revolutionær ved at kombinere forhjulstræk, selvbærende karrosse, hydraulisk aktiverede bremser, og mange andre ting - bl.a. tandstangsstyring fra 1936.

D-modellerne med det røde og grønne blod var decideret futuristiske i udseende og gøremåde

A-modellerne har jeg det på samme måde som 'Dude - avanceret minimalisme.

Er kedelig som en persianerklædt folkeskolelærer med lædertaske over skulderen, men den er i mone øjne 2CV'ens sande afløser; billig i anskaffelse, plads til hat på hovedet (i modsætning til 2CV!), rimelig affjedring, og billig i drift.
Den dér med marken er der ikke rigtig brug for mere - verden har ændret sig en del siden 30'erne.
Så set med nutidens øjne, overholder den de fleste af Pierre-Jules Boulanger krav. Dog med brændstoføkonomien som den stoer taber.

På grund af det fede anderledes design og de mange innovative løsninger.

Synes desværre ikke rigtig nogen modeller efter XM har været særlig lækre

mvh
JAKOB

This message was edited 1 time. Last update was at 27/01/2009 13:11:09

LHM-talibanerne har fået øje på en Berlingo, og har hentet deres stalinorgel, så den formastelige konstruktion snart kan få blæst dobbeltvinklerne af fronten af Andrés Hellige Ild. De er i et vældigt humør (se bare deres glade ansigter), for de har lige stenet en Audi A3-pilot med defekte gaskugler.

eller nåwww...

Siden XM er det gået støt ned af bakke for vort hofmærke. C6 ser jeg som en slags krampetrækning, en nerve, der alligevel ikke er HELT død.

Anyways! Jeg kører Citroën (CX) pga. dens form - her 30 år senere er den stadig moderne, se bare på C6eren, der har arvet mormors smukke profil, på grund af de geniale køreegenskaber, komforten, interiøret... CX er for mig verdens bedste bil. Stadigvæk! Desuden er jeg vokset op med DS, GS, CX & BX - og AK400... Så SKAL det jo gå galt!

Ja, det er nu slet ikke tilfældigt, at jeg elsker Citroen. Siden min første 2cv, og siden CX, har jeg ikke følt mig tilrette i andre biler. Komfort og design er for mig de 2 ypperste årsager, til at jeg kører dette prægtige bilmærke.

For mit vedkommende er jeg tidligt skadet. Den første Citroën jeg erindrer er en banangul TA fulgt af en nærmest endeløs række af ID - DS - DSpecial - GS alle i min fars eje. Hvergang en af hans Citroëner stod for udskiftning svor han at nu skulle han ha' en normal bil. Dette medførte adskillige misfostre; jeg nævner i flæng: Ford Cosair, Mosckovic, Simca 1100, Renault 16, VW Passat m.f. Fælles for dem var at de kun holdt max. 3 mdr. før de på forunderligvis blev erstattet med en Citroën igen.

Så det er den direkte grund til at, da jeg havde løbet "racerhornene" af mig, var det et naturligt valg at købe en Citroën. Indimellem hader jeg den/dem også mest på grund af sjusk og lempfældighed i produktionsfasen, men lige så snart jeg kører ud i trafikken glædes jeg over kørekomforten, det høje udstyrsniveau selv på de billige modeller.

Så kort sagt: Value for money!

Mvh
Niels

This message was edited 1 time. Last update was at 27/01/2009 16:38:51

tfaerch wrote:En ægte Citroën er lanceret inden 1975 - med nogle enkelte undtagelser...
De var innovatine i teknik og design.

TA var jo revolutionær ved at kombinere forhjulstræk, selvbærende karrosse, hydraulisk aktiverede bremser, og mange andre ting - bl.a. tandstangsstyring fra 1936.

D-modellerne med det røde og grønne blod var decideret futuristiske i udseende og gøremåde

A-modellerne har jeg det på samme måde som 'Dude - avanceret minimalisme.

Er kedelig som en persianerklædt folkeskolelærer med lædertaske over skulderen, men den er i mone øjne 2CV'ens sande afløser; billig i anskaffelse, plads til hat på hovedet (i modsætning til 2CV!), rimelig affjedring, og billig i drift.
Den dér med marken er der ikke rigtig brug for mere - verden har ændret sig en del siden 30'erne.
Så set med nutidens øjne, overholder den de fleste af Pierre-Jules Boulanger krav. Dog med brændstoføkonomien som den stoer taber.

Jeg tror du taler om Berlingoen.
Jeg ser den lidt som en fremtidig Citroën klassiker:
Designet deler vandene (fra: "Det er da fremtidens stil" til "Tudegrim") (Altså i stil med stort set samtlige klassiske Citroener).
innovativ i segmentet: "En praktisk og multi funktionel bil der ikke fylder meget på p-pladsen"..desværre glemte man lige skydedørene på de første udgaver..(altså lidt samme baggrund som A-modellerne).
Motorene går fra det rent undermotoriserede til det næsten hysteriske..Her er der så noget for enhver smag, selv de garvede A-model ejere er der tænkt på.
Vi må ikke glemme de andre Citroen dyder..: En benzinøkonomi sammenlignelig med en forhøjet HY ved 100km/t, en servicevenlighed fuldt på højde med GS og et el-system fuldt ligeså upålideligt som en XM V6..
Det der så taler meget imod klassiker statusen er at den har en relativ problemfri undervogn og meget få rustproblemer..

Det man glemmer når man kalder den almindelig og kedelig, er at der faktisk ikke var så mange biler der kunne det samme da den kom frem..Idag vælter det rundt med kloner. Man kan anlægge det syn på den at den blot er en Peugeot Partner, sandheden er vel nærmere at den er designet af Citroën og det så også blev en Peugeot. Jeg kan godt forstå en holdning der siger at "der er ikke lavet rigtige Citroëner siden.." men samtidigt skal jo passe lidt på i og med at man risikere at jage folk i PSA biler væk fra det sammenhold der trods alt er blandt Citroen ejere. Og en lille sang til hydradramatik ejerne..hydrobøvlmatikken er en relativ ny ting i Citroën sammenhæng, og en hel del klassiske Citroëner kører fint med rigtige fjedre.

og så er der lige dem som ikke mener de hører hjemme på biltræf..

Sjovt nok ser jeg Berlingoen som værende én af de få nyere Citroëner med Citroën ånd, måske mest fordi at jeg mest er til A-modeller.
Nej selvfølgelig kan man da ikke blive fuldblods Citroën ejer af at eje en PSA bil uanset model...Men man kan da klynge sin Citroën kærlighed til de få ting ved ens PSA bil, som nu engang peger tilbage mod den glorværdige fortid. Det kan f.eks være hydrodramatikken eller designet, og så kan man jo samles og svine de andre PSA modeller til eller diskutere sorte versus grønne gaskugler til ens PSA Xantia eller XM.

Ingen i min familie har haft Citroën, men alle i familien advarede mod Citroën..Grunden til at jeg blev Citroën ejer, var sådan set at jeg var forelsket i Méharien siden jeg så den for allerførste gang da jeg var en lille dreng ca omkring energi krisen. Siden fandt jeg så ud af hvor genial hele konstruktionen var og forstod filosofien bag..Enkel og avanceret. At det så ikke blev min første bil, det var så en tilfældighed.

knete wrote:
Enig - og uenig.

Jeg har også svært ved at se Citroën-"ånden" i en Berlingo - omvendt bryder jeg mig ikke om "din-er-ikke-en-ægte-Citroën-men-det-er-min"-retorikken.

Men den med tilfældighederne rammer du forkert med, ihvertfald for mit vedkommende.
Jeg blev fan (og ejer) første gang, da jeg i '95 skulle skifte den lille families 323'er fra '78 ud med noget nyere og større, og en BX 19 GT uden sammenligning var både det billigste OG mest interessante, brugthandleren kunne byde på. Med tiden fandt jeg så ud af, at det aldeles ikke var nogen tilfældighed, at en Citroën var det mest interessante i en forhandlers sortiment.

Ingen forældre eller bekendte med Citroner eller andet til at preparere mig i dén retning i forvejen. Blot ren og skær begejstring over det forhåndenværende køretøj.

Jeg er fuldt bekendt med, at mange mennesker køber bil af samme årsag som de vælger politisk parti; fordi deres fader gjorde sådan.

Men Citroën er et så særpræget produkt (ihvertfald visse modeller), at det kan afkræve en entusiasme (eller afsky) fra en ikke-forudindtaget.

Jeg har det jo fra min far. Dette er mit korte svar.

MEN, de biler jeg husker fra min barndom er ikke Citroëner men derimod de mange Volvoer og Mercedes, da min far havde firmabiler som han ikke selv valgte. Han havde før kørt 2cv, CX, GS, GSA og det samme gjorde hans brødre dengang tilbage i 70-80'erne. Men det husker jeg ikke.

Efter firmabilerne valgte han igen Citroën og her kommer de første jeg husker. BX 19 GTI i farven sort. Nøj det var en fed bil dengang for 12 år siden.! Og så de mange 2cv'ere. Og derefter har han faktisk ikke rigtigt ejet andet. Og da han tog os unger med til træf, så kom interessen jo helt naturligt.

Det der er vigtigt for mig idag er at Citroën er et af de få bilmærker som alle har en holdning til. Den er hverken så kedelig som en VW eller Kia så man ikke registrerer dem i gadebilledet, men ej heller uopnåelig som de dyre mærker.! Enten elsker man dem, eller hader man dem.

De 3 vigtige ting for mig ved Citroën er designet, teknikken og historien. Dertil kan lægges komforten som findes på LHM udgaverne.!

Jeg synes nu stadg der er noget sjæl over en nyere Citroën, da vinklerne fortæller at den er del af et stort bilmærke der virkelig har delt vandne.!

En Berlingo. Ja den er røvkedelig, men det er historiens mest praktiske bil. Og ikke uden grund at den har en klasse opkaldt efter sig.!