Citronik kører DS3
- og vi ka´li´det!
I videnskabens verden er det god skik at gøre læseren opmærksom på sit videnskabsteoretiske udgangspunkt. Altså at beskrive hvordan ens grundsyn på verden er, hvad den består af og hvordan den kan måles, registreres eller sanses.
Forfatteren til videnskabelige artikler bør fremlægge disse ting da det giver læseren mulighed for at tage kritisk stilling til de teorier, tanker og idéer som fremsættes i artiklen.
Det samme burde gælde for anmeldelser og forbrugertests. Ole Michelsen fra det nu hedengangne Bogart på DR var nok ikke den bedste til at anmelde actionfilm. På samme måde er Claus Meyer nok heller ikke den bedste at bede smagsteste fastfood. Med andre ord har forfatteren ofte et bestemt udgangspunkt og det udgangspunkt vil næsten med garanti være afgørende for vurderingen af det testede.
Citroëns DS3 er en såkaldt livsstilsbil. Det står der i hvert fald i salgsmaterialet. Det er en bil der med stor præcision og langt ned i detaljen er designet til en bestemt gruppe købere. Jeg hører vist til den gruppe.
Disse linjer skrives i sofaen i en Vesterbrolejlighed, foran et fjernsyn som min kone og jeg købte for nylig. Der var et par stykker at vælge imellem i butikken. Vil valgte det der havde det dårligste billede, den mindste skærm og kostede 1000 kr. mere end de andre. Fordi det var hvidt og passede ind i lejligheden. Med andre ord ville jeg - i hvert fald hvis jeg havde tjent lidt mere - være lige i centrum af målgruppen for den her bil. Café Latte segmentet kaldes vi vist. Det var med det udgangspunkt at jeg en fredag eftermiddag første gang satte mig bag rattet af en DS3 THP 150 i såkaldt DSport trim hos Citroën Danmark i Sydhavnsgade.
Testbilen er med den kraftigste variant af benzinmotoren forbundet med en 6-trins manuel gearkasse og med den mest omfangsrige udstyrsliste. Derudover er den peppet op med et par ekstra gadgets og praktikaliteter. Listen er lang og omfatter blandt andet et velfungerende lydanlæg, læderindtræk, stafferinger på taget med matchende måtter i interiøret og MyWay navigationssystemet der fungerede rigtig godt.
På forhandlerens liste over salgsværktøjer er der til denne bil i nederste hjørne alle de rigtige punkter, herunder ABS, ESP, ASR, EBD (alle funktioner der sikrer bedst muligt vejgreb) 5 stjerner i NCAP og et relativt lavt forbrug. Men det er slet ikke de argumenter den her bil skal sælges på. Hvis en potentiel køber har overvejet en DS3 trods en pris på den anden side af 330.000 for en bil som den prøvekørte, har bilen en lang række langt mere sexede karakteristika som går efter hjertet og ikke hjernen.
Bag rattet
Turen startede i Københavns Sydhavn i øsende regnvejr en fredag i myldretiden. Derfra er der meget lang til de solbeskinnede åbne landeveje man ofte ser i bilreklamer. Til gengæld er det nok i den situation bilen oftest skal bruges og det er i hvert fald her den skal bevise sit værd. Testbilen bestod i fin stil. Man føler sig god tilpas. Fra førerpladsen er der et pænt udsyn så cyklister, fodgængere og andre medtrafikanter ikke bliver fanget i blinde vinkler. De grundlæggende funktioner som lydanlæg, navigation, spejl-, rat- og sædeindstillinger samt klimaanlæg er nemme at betjene og sidder hensigtsmæssigt placeret. DS3 har også boardcomputer som standard. Computeren har en lang række funktionaliteter og betjenes med samme drejeknap som lydanlæg og navigation.
En del af interiøret og instrumentbrættet kan genfindes i andre modeller og selvfølgelig især i C3 som DS3 deler mange komponenter med. I DS3 er de sammensat i en blanding af læder, børstet metal (og plastic der ligner børstet metal) og et stort areal foran passagersædet i højglanslak. Alt sammen er med til at give et rigtig lækkert helhedsindtryk og resultatet er en bil der både udvendigt og i sit interiør emmer af moderne storby-coolness.
Den testede bil var relativt afdæmpet i sin hvide lak, sit sorte tag og sine mørke interiørfarver, men med DS3 har du mange muligheder for kombinere farver på lak, tag, instrumentbord, gearstangsknop, måtter og sågar nøgle og kan sagtens sammensætte nogle væsentligt hidsigere kombinationer.
Men alle disse lækre overflader har også den indlysende ulempe, at der ikke skal meget brug til før det elegante helhedsindtryk går fløjten. Jeg havde fornøjelsen af at have en 2½-årig med på bagsædet og et par forskellige gæster i passagersædet i løbet af weekenden og selv om jeg gjorde lidt af et nummer ud af at passe godt på bilen og selvom ingen af gæsterne var særligt beskidte eller sad specielt uroligt så interiøret meget brugt ud, da det var blevet søndag aften. Det blev dog hurtigt pænt igen med simple midler, men regn med fast at have en klud eller to liggende i handskerummet til at tørre de værste fedtfingre og pletter væk med.
På vejen
Hvis man læser salgsmaterialet for DS3 igennem vil jeg næsten tro at man støder på ordet "Dynamisk" nogenlunde ligeså hyppigt som "DS3". Og vel er bilen da en kvik lille sag, i hvert fald med de 150 heste som den testede benzinmotor kunne levere. Men den er ikke nogen åbenbaring i sportslighed. Styretøjet går temmelig let ved lave hastigheder og fungerer perfekt til bykørsel. Ved landevejs- og motorvejshastigheder virker bilen stabil og let kørt.
Affjedringen er i den hårde ende, hvilket står fint til den kraftige motor. Reelt vil en bil som DS3 dog have et brugsmønster, hvor det ikke havde skadet med en lidt blødere opsat undervogn. Det er nemlig især ved bykørsel at man lægger mærke til, at det i hvert fald ikke er en klassisk Citroënundervogn man sidder ovenpå.
Vindstøj er minimalt, vejstøj kan man fornemme, men her skal det nævnes at bilen stod på friskmonterede vinterdæk. Motoren er ganske civiliseret og gør ikke meget væsen af sig ved lave omdrejninger. Til gengæld præsterer den et lækkert hæst hvæs når den kommer over ca. 4500 o/min.
Gearskiftet er kort og præcist men netop her ligger én af de få ting der trækker helhedsindtrykket ned for en bil der ellers virker solid, stramt sammensat og velbygget. Gearskiftet er sådan set præcist nok, men fornemmelsen er lidt som om gearstangen ikke rigtig er forbundet til noget. Hvis man har prøvet 80-ernes arkadebilspil, hvor man styrede bilen på skærmen fra et sæde monteret med rat, pedaler og en gearstang kan det give en idé om problematikken. Jeg forestiller mig at, en velgennemført indsats fra en lyddesigner kunne gøre underværker da der ikke er noget at udsætte på skiftets funktion eller præcision. Der er bare den der fornemmelse af uforløsthed der driller.
Bilen har i øvrigt alle de kræfter den har brug for og den har samtidig den fornødne teknologi til at overføre dem til vejen på en fornuftig måde. Det gør den nem at køre i byen hvor der ikke er behov for alt for hyppige gearskift og det indgyder tillid når der skal overhales på landevejen.
DS3 har altså alt det udstyr der gør rejsen bekvem og den kan alt det den skal når det drejer sig om køreegenskaber. Det skal den også kunne til den pris. At kalde DS3 for en lille bil med luksusudstyr er lidt en fejl. Den er en ægte luksusbil omend én med kort akselafstand og det er et relativt nyt segment. BMWs Mini har godt nok været her nogle år og har solgt godt, men sammen med den noget mere skrabede Fiat 500 har retro-stylingen spillet en vis rolle for deres succes hos et bredere publikum. De var i kraft af deres henvisninger til tidligere klassikere allerede accepterede som smarte da de nåede markedet. DS3 har også sin klare force i sit udseende hvor både Minien og Fiaten står stærkt og nu hvor der vel nærmest ikke findes en ejendomsmægler der ikke har en Fiat 500 eller en Mini er en del af dette marked mættet. Det betyder at DS3 skal konkurrere om kunderne med biler som Alfa Romeos Mito eller Giulietta, Renaults Megane Coupe, VWs Scirocco og Volvos C30. Ingen af disse er storsælgende og jeg tror heller ikke at Citroën har forventet meget høje salgstal, i hvert fald ikke i Danmark. Med DS3 har man hos Citroën en model der er konkurrencedygtig i dette relativt smalle markedssegment og som kan medvirke til at sikre mærket et image som innovativt, interessant og moderne. Kreativ teknologi er måske ikke helt ved siden af med den her bil. Og det må Citroën så håbe kan smitte af på salget af "smør-på-brødet-bilerne" hvor pengene for alvor skal hentes hjem.
En ting er sikkert; hvis man mener at Citroën er holdt op med at lave spændende biler kan man med fordel tage en DS3 og ringe tilbage i morgen.
Gid jeg havde fundet på:
Det overordnede design. Den bil er så drønflot i sin helhed.
Rattet! Det er fladt i bunden og med en udformning der gør at du hele tiden ved hvor på rattet dine hænder er, selvom du sidder og kigger ud af bagruden under en parallelparkering.
At lade tagets mønster gå igen i måtterne. Det er sexet!
Gearstangsknoppen der ikke bare føles fantastisk men også kan have farve efter karosseriet.
Gid ingen havde fundet på:
At prioritere en duftpatron til ventilationsanlægget og samtidig fravælge en kopholder. Hvor skal ejerens obligatoriske café latte så være?
At montere lodrette LED-lys foran. De vandrette integrerede fungerer fint hos Audi. De lodrette påklistrede på DS3 skriger på et facelift. Ifølge salgsmaterialet signalerer de kreativ teknologi og køreglæde...hvabehar?!?!!
Sæderne er komfortable og udmærker sig ved at have en fin sidestøtte. Det passer godt til THP 150 versionen der godt kan indbyde til en kæk kørestil.