Velkommen til Citroniks nye blog
Efteråret er over os - Citronik opgraderer så vi bedre kan hjælpe dig gennem de mørke aftener
Citronik har flyttet server og vi har i den forbindelse forsøgt os med et par nye tiltag. Dels har vi oprettet en pay-pal konto. Den kan I som brugere benytte hvis I er i humør til at støtte udgifterne til serverdrift med småbeløb nu og da.
V har desuden oprettet denne nye forside der skal fungere som blog for citronik når der er noget spændende at fortælle om. Vi håber at I kan lide den.
Så velkommen til citroniks nye blog!
Hvordan den helt præcis vil blive anvendt vil tiden vise, men kongstanken har været at citronik.dk trængte til en mere dynamisk forside. Det er der åbnet mulighed for med oprettelsen af denne blog. Dels vil vi selvfølgelig selv (Brdr. Lerager) benytte muligheden for at udbrede os om alt mellem himmel og jord som vi synes kan have brugernes interesse. Dels er det tanken at at den nye forside skal kunne anvendes af klubberne og andre, til at reklamere for arrangementer eller til at udbrede nyheder.
Vi håber desuden at bloggen her kan bruges til småhistorier af den slags der måske ikke helt passer ind i klubbernes blade, men som stadig kan være hyggelig eller oplysende læsning - den slags historier der går godt i spænd med en kop kaffe og en lille pause fra arbejdet. Vi forbeholder os også retten til at snuppe de gode indæg fra citroniks forum og kopiere herhen på blog-forsiden i håb om at flere får glæde af dem på den måde.
Hvis bloggen her skal blive rigtig interessant og noget man som bruger glæder sig til at læse et par gange om ugen er det dog ikke nok at vi selv skriver løs - så vi skal have hjælp; så bidrag selv med indlæg, kære bruger. Fortæl din bils historie, forklar os hvorfor roadpricing er fandens værk, beret fra sidste hyggetur med klubben eller har du blot et godt foto som du synes flere skal have glæde af, så send os lige en pm. Så sørger vi for at din historie kommer på. Og hvis du synes at du staver fjollet skal vi nok også se på det først. Vi vil bare gerne have noget lækkert stof på bloggen så hyppigt som muligt.
Og apropos lækre sager så faldt jeg over den her lille sag forleden dag. Den holdt parkeret på et fejeblad nede om hjørnet. Hvis jeg ikke tager meget fejl er der tale om en såkaldt Capra specialmodel af Citroën Dyane. Den var beregnet alene på det spanske marked og blev solgt i 1980 -81. Den var altid gul med sorte etaljer og havde desuden de trehuls-hjulkapsler man ellers fandt på GS og GSA.
En anden særlig detalje er skyderuderen i bagdørene. Det er en særlig spansk detalje som ikke knytter sig til Capraen men ses på flere spanske modeller. (Ret mig hvis jeg tager fejl - der er helt sikkert nogen der ved mere om det her end jeg)
Jeg læste i øvrigt første gang om denne version i en udmærket bog jeg har liggende på natbordet for tiden: Haynes Classic Makes Series - Citroën. Den kan købes på nettet.

Og så skal i også lige have et andet billede jeg fik knipset i løbet af ugen - bilen er en Xsara og jeg forelskede mig straks i den fine bil i de her omgivelser.
Og når du så har læst alt det her skal du skynde dig ind på forumet hvor det virkeligt sjove foregår. www.citronik.dk/jforum/forums/list.page
